Danmark

Får 16 mio. til film om Shellhuset

Skrevet for

den

Ole Bornedal får millionstøtte til film om Anden Verdenskrig. Det skriver filmsitet filmz.dk.

Sammen med produktionsselskabet Miso Film har Bordedal fået tildelt 16 millioner kroner af Det Danske Filminstitut til produktionen af filmen »Skyggen i mit øje«.

Filmen centrerer sig om begivenhederne ved Shellhus-bombardementet i 1945, der er en af de største danske begivenheder under verdenskrigen.

Her blev Gestapos danske hovedkvarter, Shellhuset, i København angrebet af Royal Air Force.

Det er dog langt fra sikkert, at filmen bliver produceret. »Skyggen i mit øje« har et samlet budget på 60 millioner kroner. Det betyder, at der skal findes 44 millioner kroner yderligere, fortæller Miso Filmproducent Mikael Olsen til filmz.dk. Lykkes det, så vil manuskriptet fra Ole Bornedal være klar, skriver filmsitet.

Danmark

Dansk golf-stjerne anholdt

Skrevet for

den

De britiske aviser The Sun og The Independent skriver torsdag, at den danske golf-stjerne Thorbjørn Olesen mandag blev anholdt af politiet i Heathrow lufthavn i London efter flere episoder ombord på det British Airways-fly, han havde været passager på fra Memphis i USA.

Olesen skal have forulempet en kvindelig passager og tisset på gulvet, skriver Ekstra Bladet, der forgæves har forsøgt at få en kommentar fra hans agent, Rory Flanagan, samt det danske sportsmanagement-firma F. Reklame, der repræsenterer Olesen i Danmark.

Ifølge The Sun og The Independent rejste Olesen fra USA til London, hvor han bor, sammen med kollegaen og vennen Ian Poulter, efter de begge havde deltaget i PGA Tour-turneringen WGC-FedEx St. Jude Invitational i Memphis. En turnering, hvor danskeren skuffende sluttede på 27. pladsen.

Ombord på flyet opførte danskeren sig voldsomt upassende. Ifølge Poulters agent, Paul Dunkley, der ikke sætter navn på, var der tale om en påvirket person. Dunkley fortæller ifølge The Sun, at det lykkedes Poulter at berolige den påvirkede person, da denne forulempede andre passagerer på første klasse.

Olesen skal have råbt ad andre passagerer og personalet, inden Poulter fik lagt sig imellem. Briten lagde sig efterfølgende til at sove, mens Thorbjørn Olesen genoptog sin skandaløse opførsel.

Ifølge The Sun gik det ud over en unavngiven kvindelig passager, der blev udsat for et overfald af en seksuel karakter, der ikke forklares yderligere, mens hun sov. Efterfølgende stillede danskeren sig og tissede i mellemgangen, skriver Ekstra Bladet.

– Det var chokerende opførsel. Det var måske, hvad man kunne forvente på et billig afgang, men ikke på første klasse hos British Airways, er en unavngiven kilde, der var ombord på flyet, citeret for at sige i The Sun.
Politiet stod klar, da flyet landede i Heathrow og anholdt Thorbjørn Olesen. Metropolitan Police bekræfter over for Ekstra Bladet, at man mandag arresterede en 29-årig mand i Heathrow:

”Mandag anholdt politiet en 29-årig mand på et fly mistænkt for seksuelt overfald, mens han påvirket af alkohol var passager på flyet og afviste at rette sig efter personalets anvisninger. Han blev taget med på stationen og efterfølgende løsladt – stadig mistænkt, mens sagen undersøges”, skriver Camilla Goodman, talsperson for politiet, i en mail.

Thorbjørn Olesen er blandt Danmarks største golfstjerner og deltog i efteråret i den prestigefyldte Ryder Cup som den kun tredje dansker i historien.

Læs artiklen

Danmark

Derfor vil Trump besøge Danmark

Skrevet for

den

Præsident Donald Trump fortalte tirsdag, at han har planer om at besøger Danmark i næste måned. I følge en analyse i Berlingske vil Trump tale med Mette Frederiksen om Arktis og Grønland, der med ét er blevet et meget vigtigere og presserende indsatsområde for USA.

Allerede i maj meddelte Trump-regeringen, at USA ønsker at åbne en officiel repræsentation i Grønland. Det har amerikanerne ikke haft siden 1953.

Præsident Trump og hans folk vil tættere på både det grønlandske styre og den danske regering, der er ansvarlig for rigsfællesskabets udenrigs- og sikkerhedspolitik, da Washington i tiltagende grad frygter kineserne og russernes store interesse i området, skriver Berlingske i analysen og fortsætter:

I takt med den globale opvarmning trækker havisen og indlandsisen sig tilbage med stor hastighed, og det baner vej for nye sejlruter nord om Sibirien i stedet for den sydlige rute gennem Suez-kanalen.

Allerede i 2014 analyserede det amerikanske militær sig i en rapport frem til, at områdets tidligere permanente isdæk smelter hurtigere end forventet, hvilket vil åbne for mere søtransport, fiskeri og minedrift i det arktiske.
Ifølge rapporten fra dengang forventedes Beringstrædet at se åbne forhold omkring 160 dage om året i 2020.
Trods denne viden har USA i dag kun én arktisk isbryder, og den opererer ved sydpolen.

I skarp kontrast til dette har Rusland ni isbrydere, og de baner i dag ikke blot vejen for russiske transportskibe i Arktis, men også kinesiske.

Den amerikanske kongres forsøgte for få måneder siden at råde bod på noget af det tabte ved at afsætte 655 mio. dollar til en ny arktisk isbryder.

Læs artiklen

Danmark

Grovhitter som 70-årig

Skrevet for

den

 

Både Mick Jagger og Paul McCartney har passeret de 70 og danske Birthe Kjær holder sig ikke tilbage. Som de to engelske superstjerner er 70-årige Birthe et hot navn på koncertscenerne – i den forgangene weekend indtog hun Christiania og gav søndagskoncert for hashhandlere, skæve eksistenser og andet godtfolk foran Cafe Nemoland.

Birthe Kjærs karriere har været én lang succes-turné, hvor hun efter mange år på markedspladser, byfester og halfester nu har erobret landets største festivaler. Sidste sommer optrådte hun for første gang på Smukfest, i år blev hun blandt andet hyldet på Jelling Musikfestival, hvor hele pladsen foran hovedscenen væltede rundt i et stort futtog.

»Jeg har slet ikke tal på, hvor mange koncerter vi mangler endnu denne sommer. Jeg har lige været på Langeland, og vi kommer hver gang med et ni mand stort band, så der er rigtig travlt, fortæller Birthe til B.T..«

Læs artiklen

Danmark

Musik beroliger som medicin

Skrevet for

den

Det er ingen overraskelse, at musik har en beroligende effekt på vores sindstilstand, men en ny undersøgelse foretaget af danske forskere viser, at musik har næsten samme effekt på hjernen som beroligende medicin, skriver Berlingske.

Scanninger har i tidligere undersøgelser vist, at musik aktiverer det område i hjernen, hvor belønningssystemet sidder. På samme måde som både sex, chokolade og smagsindtryk fra mad gør det.

Men resultaterne af den nye undersøgelse viser, at musik næsten har samme beroligende effekt som medikamentet midazolam, der bl.a. anvendes ved en længevarende bedøvelse.

Resultatet er baseret på en undersøgelse af to forsøgsgrupper, hvor den ene fik beroligende medicin, mens den anden gruppe blev udstyret med høretelefoner og lyden af rolig musik. Det viste sig, at musikken virkede næsten lige så godt som medicinen i forhold til at reducere patienternes angstniveau.

Kira Vibe Jespersen, postdoc på Center for Music in the Brain ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, mener desuden, at musikken kunne have haft endnu større virkning, hvis forsøgspersonerne selv havde fået lov til at vælge musikken, da minder og associationer normalt frembringes af en specifik sang.

Resultatet af undersøgelsen er blevet bragt i Videnskab.dk.

Læs artiklen

Danmark

Sommerhussalget boomer

Skrevet for

den

Siden januar er der blevet solgt knap 5.000 sommerhuse i Danmark – en stor stigning sammenlignet med antal sommerhussalg de første seks måneder af tidligere år, viser en opgørelse fra boligplatformen Boligsiden.

Ifølge Boligsiden er der de første seks måneder af 2019 solgt 456 flere sommerhuse end i samme periode af 2018, hvor der blev lukket i alt 4.410 handler på sommerhuse rundt om i Danmark.

Særligt de små sommerhuse fra 1960’erne og 1970’erne er populære, siger kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, Birgit Daetz.

Hvor sommerhusejere tidligere kunne låne 60 procent af sommerhusets værdi i et realkreditinstitut, er det i dag muligt at finansiere 75 procent af et sommerhus med et realkreditlån, hvor renten typisk er lavere end på et banklån.

Direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen peger på et sommerhusmarked, hvor køberne har penge på lommen og udbuddet set over de seneste to årtier er historisk højt lige nu: ”Opsving på ejerboligmarkedet har skabt friværdier, som nu bliver investeret. Det spiller sammen med den højere lånegrænsen og den rekordlave rente, siger han til dr.dk.

Læs artiklen

Danmark

Vegetar burgeren hitter

Skrevet for

den

Der er halvandet år siden McDonald’s satte den første vegetarburger på menuen. I løbet af de første tre måneder solgte burgerkæden 65.000 vegetarburgere.

I dag Har McDonald i Danmark tre forskellige vegetarburgere at vælge imellem, i de seneste tre måneder er der blevet købt 136.000 vegetarburgere samlet set i deres restauranter.

McDonald’s vil satse endnu mere på vegetarburgere i fremtiden, fortæller deres kommunikationschef Pia Tobberup til Danmarks Radio:

”Vi tror rigtig meget på vegetar-trenden, og vi udvikler løbende på vores burgere. Vi er overbeviste om, at vegetarprodukter er kommet for at blive, og derfor kommer vi nok også til at få flere vegetarprodukter på menuen i fremtiden”.

Læs artiklen

Populær