Golf

Få 3 tilbud på din næste golfrejse

Skrevet for

den

Er du løbet tør for ideer, når årets golfrejse skal bookes? Eller vil du bare gerne prøve noget nyt? Uanset hvad kan vi hjælpe dig med at samle inspiration samt at finde din næste store golfoplevelse.

FÅ 3 TILBUD PÅ DIN NÆSTE GOLFREJSE

Uanset hvor din golftur går hen, kan vi hjælpe dig med at indhente gode tilbud og arrangere dit golfophold. Brug denne oversigt, med beskrivelser af de forskellige golfdestinationer, som inspiration; både til golf, overnatning og andre aktiviteter – hos NordicGolfers.com er det let at planlægge din næste golfrejse!

www.nordicgolfers.com er Nordens største golfsite og giver dig den bedste oversigt over golfbaner, golfhoteller og golfpakker. Ved at opbygge en god database af partnere er vi blevet markeds ledere og er i dag den største spiller, når det kommer til det nordiske golfmarked. Vi hjælper mere end 50.000 golfere hvert år, med at booke den perfekte golftur. Vores styrke er vores store kendskab til golf og vi forsøger at give vores kunder det bedste overblik over golfmarkedet i hele verden.

Golf

Amerikanske Woodland vinder US Open: ‘Mentalt har jeg aldrig før været så stærk’

Skrevet for

den

Gary Woodland blev en overraskende vinder af US Open i Pebble Beach denne weekend. Den 35.årige amerikaner vandt i suveræn stil med et forspring på tre slag til den forsvarende mester, landsmanden Bruce Koepka.

Inden sidstedagen førte Gary Woodland med 11 slag under par foran 2013-vinderen, englænderen Justin Rose, der lå 10 slag under par.

Men Justin Rose havde flere dårlige slag på sidste runde og endte med at gå tre slag over par.  Han måtte nøjes med en delt tredjeplads.

Gary Woodland fortsatte derimod det solide spil og gik fjerde runde i 69 slag, som er to slag under banens par. Han sluttede af med en flot birdie på 18. hul, og i løbet af hele weekenden i calfiorniske Pebble Beach lavede han kun fire bogeys – heraf to på finalerunden.

“Mentalt var jeg så stærk som aldrig før,” sagde Gary Woodland efter sejren, der var hans første i en af de fire såkaldte major-turneringer (de tre øvrige er Masters, PGA Championship og British Open.)

“Jeg tog virkelig et slag ad gangen. Jeg lod være med at tænke på, hvad der ville ske, hvis jeg vandt turneringen, og hvad det ville føre med sig. Jeg ville bare blive i øjeblikket,” sagde Gary Woodland ifølge USA Today.

De to danske deltagere i årets US Open, Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen, havde mindre heldige dage og klarede ikke cuttet efter de to første runder.

 

Læs artiklen

Golf

Svensker ramte tilskuer med golfbold i hovedet under US Open: ‘Han tog det pænt’

Skrevet for

den

En tilskuer ved US Open i golf var lørdag uheldig, da han blev ramt i hovedet af en golfbold fra svenske Henrik Stenson. Der skete dog ikke større skade.

“Han tog det meget pænt. Han tog en selfie med mig bagefter,” siger Henrik Stenson ifølge svensk tv.

“Det skete det, at jeg ramte en bold temmelig skævt. Den røg til højre og fløj ud mod tilskuerne, men det opdagede de for sent. Jeg ramte desværre en tilskuer midt i panden,. Der kom en ret stor bule,” forklarer Henrik Stenso og fortsætter:

“Det var lidt held i uheld. Det er aldrig godt at ramme nogen i hovedet. Men man kan blive ramt værre steder end i panden. Det var godt, bolden ikke ramte øjet eller tænderne. Jeg undskyldte, og så bad han mig om en tjeneste. Han ville gerne have en selfie med mig. Så jeg lagde mig ned sammen med ham på græsset, og så tog vi en selfie.”

Efter at have fået lidt koldt at drikke så tilskueren ud til at have det fint.

“Jeg ved ikke, om han har fået hjernerystelse, eller hvad der er sket med ham. Men jeg har fået hans oplysninger, og så vil jeg kontakte ham senere for at høre, om han har det godt,” siger Henrik Stenson.

43-årige Henrik Stenson – som vandt US Open i 2016 – ligger efter tredje runde på fire slag under par. Det rækker til en niendeplads inden søndagens sidste runde.

Turneringens to danske deltagere, Lucas Bjerregaard og Thorbjørn Olesen, klarede ikke cuttet efter anden runde.

Englænderen Justin Rose og amerikaneren Gary Woodland fører inden sidste runde. De er begge syv slag under par.

Læs artiklen

Golf

Østriger vandt Made in Denmark – danske golfspillere sluttede langt nede i feltet

Skrevet for

den

Det blev østrigske Bernd Wiesberger, som vandt den sjette udgave af Challenger-turneringen Made in Denmark, der blev spillet i Himmerland. Han var et slag bedre end nummer to, skotten Robert MacIntyre.

De to førende spillere lå helt lige efter 13 huller på søndagens sidste runde. Men på 16. hul lavede Bernd Wiesberger en birdie, og da Robert MacIntyre lavede en bogey på 17. hul, måtte han satse på sidste hul.

Det var nær ved at lykkes, da Bernd Wiesberger lavede en bogey, efter at han på førsteslaget sendte sin bold i vandgraven. Robert MacIntyre måtte med andre ord lave en birdie på 18. hul for at få omspil. Men skotten måtte nøjes med en par, og dermed vandt østrigeren med 270 slag for de fire dag mod Robert Macintyres 271.’

De 270 slag er 14 slag under turneringens par.

Dermed blev 33-årige Bernd Wiesberger den sjette vinder på de seks år, hvor Made in Denmark har været afviklet.

Årets turnering var ikke nogen stor succes for de danske golf-spillere. Bedst blev Jeff Winther, der gik en fremragende sidste runde i 66 slag. Det e fem slag under banens par.

Jeff Winther havde fredag gået i 67 slag, så alt i alt var han godt tilfreds med sin indsats.

“Det har været en fin uge. Jeg spillede to gode og to sløje runder. Især fredag spillede jeg virkelig godt. I dag kan jeg nok ikke klemme mere ud af runden,” sagde Jeff Winther til turneringens hjemmeside.

Turneringens tre største danske navne, Thorbjørn Olesen, Lucas Bjerregaard og veteranen Søren Kjeldsen, måtte alle forlade turneringen efter fredagens anden runde, fordi de ikke klarede cuttet.

 

Læs artiklen

Golf

Danske stjerner ude af golf-turneringen Made in Denmark: – Det ville bare ikke

Skrevet for

den

De bedste danske golfspillere har foreløbig ikke vist det bedste spil ved Challenge-turneringen Made in Denmark i Himmerland. Og de to største danske håb klarede ikke cuttet. Hverken Lucas Bjerregaard eller Thorbjørn Olesen er derfor med i weekendens to afsluttende runder.

Lucas Bjerregaard gik fredagens runde i 74 slag. Det er tre slag over banens par, og da han var gået torsdagens runde i par, så endte han også alt i alt tre slag under par. Det var slet ikke nok til at gå videre.

“Spillet var der bare ikke. Det var en af de uger, hvor jeg ikke var i kontrol nok i vinden,” sagde Lucas Bjerregaard efterfølgende til Eitzaus Bureau.

Thorbjørn Olesen lavede fredag en triple-bogey på 18. hul – ligesom han havde gjort dagen forinden. Og det kostede den videre deltagelse.

“Jeg har gjort det godt på det hul tidligere. Det gjorde jeg ikke de her to dage. Det er ikke sjovt at bruge syv slag på det hul to dage i træk,” sagde Thorbjørn Olesen.

Der var 16 danskere med i årets turnering. Men når tredje runde går i gang lørdag, er der kun fem tilbage.

Bedst ser det ud for Martin Leth Simonsen, der gik anden runde i 68 slag. Det bragte ham frem som nummer 11, men han er dog fem slag efter førende Matthias Schwab fra Østrig.

 

 

 

 

Læs artiklen

Golf

Thorbjørn Olesen lå godt til i Made in Denmark – men alt gik galt på sidste hul

Skrevet for

den

Danske Thorbjørn Olesen lå til en topplacering efter førstedagen i Challenge-turneringen Made in Denmark i Himmerland. Men så gik det helt galt for danskeren på 18. og sidste hul.

Her sendte den 29-årige danske golfstjerne bolden i søen, og han brugte ialt syv slag på det sidste hul. Dermed endte han første runde i 71 slag, som er banens par. Han røg dermed fra 11. pladsen ned til en placering som nummer 69, der er tæt ved cut-grænsen.

Også det andet store danske håb, Lucas Bjerregaard, gik banen i par.

Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard er efter førstedagen fem slag efter de fem førende spillere, som er englænderne Paul Waring, Matthew Southgate og Tom Murray, spanske Alejandro Cañizares og italieneren Eduardo Molinari.

Bedste danskere er unge Nicolai Højgaard og Mathias Gladbjerg, som begge gik banen i to slag under par. Det rækker til en foreløbig 30. plads ligesom de to tidligere vindere af turneringen, Marc Warren fra Skotland og David Horsey fra England.

Dagens bedste slag stod danske Martin Leth Simonsen for, da han på 16. hul lavede hole-in-one. Ligesom Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard gik han banen i par.

Turneringen slutter søndag.

 

Læs artiklen

Golf

Danske Lucas Bjerregaard sluttede af med hole-in-one i major-turnering

Skrevet for

den

Danske Lucas Bjerregaard spillede en fornuftig turnering i PGA Championship, og han sluttede fornemt af ved at lave hole-in-one på fjerde runde.

Det var på det knap 200 meter lange 17. hul – banens næstsidste – at Lucas Bjerregaard sendte bolden i hul på sit første slag til stor jubel for de mange tilskuere på Bethpage Black Course i Flamingdale nær New York.

Den 27-årige frederikshavner var debutant i turneringen, der regnes for en af de største turneringer i golf – de såkaldte major-turneringer. De øvrige major-turneringer er Masters, US Open og British Open.

Lucas Bjerregaard var ene om at lave hole-in-one i årets PGA Championship.

“Dejlig måde at sluttede ugen af på. Sikke en bane og sikke en fed stemning, newyorkerne skabte. Det har været sjovt,” skrev Lucas Bjerregaard efterfølgende på sin profil på Instagram, hvor han også har lagt sit fantastiske slag ud på en video.

På trods af det fine slag gik det ikke så godt på sidste runde i PGA Championship, hvor Lucas Bjerregaard brugte 73 slag. På de tre første runder havde han brugt 71, 69 og 70 slag. Det rakte til en samlet placering som nummer 16 i turneringen.

Den anden danske deltager i turneringen, Thorbjørn Olesen, sluttede som nummer 64.

Det lykkedes for amerikaneren Brooks Koepka at genvinde PGA Championship. Han havde et forspring på hele syv slag til nummer to, landsmanden Dutsin Johnson, inden sidste runde. Men flere bogeys af Koepka på sidste runde betød, at Dustin Johnson halede ind på ham og på et tidspunkt kun var et enkelt slag efter.

I sidste ende vandt Brooks Koepka dog med et forspring på to slag til verdensranglistens nummer et.

 

 

Læs artiklen

Populær