Europa

EU: Automatisk nødbremse i 2022

Skrevet for

den

En bred vifte af nye sikkerhedssystemer skal være obligatoriske allerede i år 2022, mener EU-kommissionen. Bilen skal f.eks. kunne bremse ved 130 km/t.

Om tre år skal alle nye biler kunne bremse selv, hvis en bil eller fodgænger pludselig bevæger sig ud foran.

De skal kunne holde sig indenfor vejbanen uden hjælp fra føreren, og – måske mest opsigtsvækkende – stoppe deres acceleration, når hastighedsgrænsen er nået. Også i tilfælde, hvor føreren gerne vil køre hurtigere.

Det er blot nogle af systemerne i den omfattende pakke af sikkerhedsforanstaltninger, som EU-Parlamentet, -Kommissionen og Det Europæiske Råd er nået til enighed om. Aftalen har været længe undervejs og mangler nu blot at blive endeligt godkendt.

Det skriver EU-kommissionen i en pressemeddelelse.

Vil redde 25.000 liv

Foruden sikkerhedssystemerne til biler lægger aftalen op til, at fremtidens lastbiler og busser skal se helt anderledes ud. Fra september 2025 skal de leve op til den såkaldte ‘direct vision’-standard, der indebærer, at chaufførerne skal kunne se en betydeligt større del af vejen gennem ruderne, end tilfældet er i dag.

Håbet er, at de nye retningslinjer kan gøre de blinde vinkler mindre og derved mindske antallet af højresvingsulykker.

EU-politikerne anslår, at den samlede pakke vil kunne redde 25.000 liv, mens mindst 140.000 europæere vil kunne undgå alvorlige kvæstelser i trafikken frem mod 2038. EU har et langsigtet må om, at ingen må miste livet eller blive alvorligt kvæstet i trafikken i 2050, og den nye aftale er her et skridt på vejen.

I alt 25.643 mennesker blev dræbt i trafikken i EU i 2016 – det seneste år, EU har indsamlet og offentliggjort data om.

– Hvert år mister 25.000 deres liv på vores veje. Flertallet af ulykkerne er forårsaget af menneskelige fejl. Vi kan og må gøre noget ved dette.  Ved at gøre de nye avancerede sikkerhedsforanstaltninger obligatoriske kan vi gentage den forandring, vi så da sikkerhedsselen i sin tid blev introduceret. Mange af de nye systemer eksisterer allerede, og de ses især i luksusbiler, siger EU kommissær Elżbieta Bieńkowska i pressemeddelelsen og tilføjer:

– Nu vil vi øge sikkerhedsniveauet over hele linjen og bane vej for fremtidens forbundne og selvkørende mobilitet.

Fartbegrænser er på vej

Den avancerede fartkontrol, der skal regulere bilens hastighed efter den gældende hastighedsgrænse, har allerede fået en del mediebevågenhed. Det skyldes måske mest af alt, at den potentielt kan gøre føreren ude af stand til at køre med den hastighed, som vedkommende ønsker.

Tilbage i februar skrev det britiske medie Auto Express dog, at det til at begynde med vil blive muligt at slå systemet fra. En beslutning, man angiveligt har truffet ‘af hensyn til offentlighedens accept ved introduktionen’.

Vælger man at slå systemet fra, vil man ifølge mediet stadig få en påmindelse, der minder om nutidens selehusker – det vil sige højlydte advarselssignaler gennem højtalerne, hvis man overskrider hastighedsgrænsen.

 

 

Kilde Ekstra Bladet

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Europa

Vestager scorer 10,6 mio kr for top job

Skrevet for

den

Margrethe Vestager skifter jobbet som konkurrencekommissær i EU, ud med en post som næstformand for EU-Kommisionen. Dermed kan hun se frem til en årlig løncheck på 2,12 millioner kr. i de kommende fem år

Brikkerne om de fem topposter faldt på plads tirsdag aften og med en meget tilfreds Margrethe Vestager: »Jeg er meget, meget glad. Jeg synes, at det er fantastisk godt arbejde, som er leveret fra dansk side, at en dansker kan være så højt repræsenteret,« lød det tirsdag aften fra Margrethe Vestager selv, da hun i fællesskab med statsminister Mette Frederiksen afholdt et pressemøde.

Margrethe Vestager var den liberale gruppe ALDE’s kandidat til posten som formand for kommissionen, men denne post er Tysklands forsvarsminister Ursula von der Leyen i stedet nomineret til. Von der Leyen var ikke officiel kandidat til posten.

Hollandske Frans Timmermans er også indstillet som næstformand, da kommisionen i den kommende valgperiode vil køre med to første-næstformand. Timmermans har i forvejen besat en rolle som første-næstfomand siden 2014.

Belgiens fungerende premierminister, Charles Michel, bliver EU-præsident.

Chefen for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, indstilles til posten som chef for Den Europæiske Centralbank (ECB). Før franskmanden kan få posten skal ECB’s Styrelsesråd og EU-Parlamentet involveres.

Før Martrethe Vestager – og alle andre – kan vide sig sikre, skal EU-Parlamentet godkende hende ved en afstemning, som EU-traktaten foreskriver.

Læs artiklen

Europa

Fartbøden fra Malaga ender i din danske postkasse

Skrevet for

den

Har du svært ved at holde dig inden for fartgrænserne, eller parkerer du som det passer dig og smider p-bøden i skraldespanden, så finder et nyt fælleseuropæisk system frem til dig, så bøden fra Spanien ender i postkassen hjemme i Danmark

Mandag trådte det nye fælleseuropæiske system i kraft, så udenlandske myndigheder kan sende bøder direkte hjem i danskernes postkasser. 20 europæiske lande har adgang til det danske motorregister, og dermed er det muligt at sende bøden direkte hjem, skriver TV Syd.

Ordningen kan også give penge i den danske statskasse, da det danske politi også får adgang til information om udenlandske biler. Følgende 19 lande er sammen med Danmark i det nye system, som også gælder for andre overtrædelser af færdselslovene:
Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Letland, Litauen, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig

Læs artiklen

Europa

Fiasko for EUs stats- og regeringsledere

Skrevet for

den

Den franske præsident Emmanuel Macron kalder det en »fiasko​.« EUs stats- og regeringsledere kunne ikke blive enige om, hvem der skal have topposterne i EU efter et marathon møde, der startede søndag aften og sluttede mandag middag – og som genoptages i morgen, tirsdag.

Det giver et dårligt indtryk af både Det Europæiske Råd og EU, mener den franske præsident Emmanuel Macron. »Vi afslutter denne dag på en måde, som man retfærdigvis kan kalde en fiasko, fordi der ikke er blevet fundet noget resultat,« siger Macron.

Lederne er meget interesseret i at få styr på kabalen før tirsdag aften. Det skyldes, at der tirsdag aften er deadline for indstilling af ny formand til Europa-Parlamentet klokken 19.

Læs artiklen

Europa

Hvorfor er sommerens første hedebølge mere livsfarlig?

Skrevet for

den

Ifølge eksperter spiller tre faktorer ind til, at denne hedebølge er mere farlig: Tidligt på sæsonen, længere varighed og historiske temperaturer.

Her i Spanien er det ikke unormalt, at se overskrifter med ordet ‘hedebølge’ over sommeren, men hvad gør, at denne Europa oplever lige nu er anderledes?

Ifølge eksperter spiller tre faktorer ind til, at sommerens første hedebølge kan være mere livsfarlig. For det første, at hedebølgen er kommet tidligere end normalt, hvilket vores kroppe ikke er akklimatiseret til. Det taget normalt et par uger, før vi har vænnet os til de højere temperaturer.

Flere undersøgelser har vist, at dødeligheden under en hedebølge ikke kun afhænger af hvor intens og hvor lang tid den varer, men også hvornår den hænder. Hedebølger, der sker tidligere på sæsonen, har tendens til at være mere dødelig grundet manglen på akklimatisering.

En hedebølge er betegnelsen for en periode på mindst tre dage i træk med næsten utålelig varme. I dette tilfælde kan den nå op på dobbelt antal dage, eller endda flere end seks nogle steder. Hvis man dertil tilføjer historiske temperaturer, som Spanien og især Frankrig oplever i øjeblikket, så er der lagt op til ekstrem fare.

Tre mennesker har indtil videre mistet livet i Frankrig, hvor man advarer om IKKE, at udsætte kroppen for for hurtige og voldsomme temperatursvingninger. Særligt ældre og personer med hjerteproblemer og kredsløbs-sygdomme skal passe ekstra på.

Mens varmen har bredt sig så langt oppe som i områder i Finland menes det, at tidlige hedebølger vil blive mere og mere almindelige. Jorden bliver opvarmet på grund af blandt andet forurening, mens den også er i gang med sin naturlige cyklus.

Ifølge Statens Meteorologiske Institut her i Spanien vil ‘vores’ hedebølge toppe i morgen, den 28. juni, med op til 44 grader i skyggen nogle steder i landet, men vil vare minimum indtil på søndag.

Forneden kan ses, hvorledes varmen påvirker hele kloden over denne periode, mens det meste af Europa prøver at køle sig ned:

 

 

 

Læs artiklen

Danmark

Kan udlandsdanskere stemme til Folketingsvalget, den 5. juni?

Skrevet for

den

Som alle nok ved er der blevet trykket på den meget omtalte valg-knap i Danmark, men kan alle udlandsdanskere stemme? Ifølge organisationen Danes Worldwide ikke.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valg til Folketinget den 5. juni, som jo er grundlovsdag så ikke en helt almindelig onsdag.

Ikke alle udlandsdanskere kan dog stemme, da der i Grundloven står, at man for at kunne stemme til folketingsvalget skal have dansk indfødsret, være fyldt 18 år og ”have fast bopæl i riget”.

Til gengæld har danskere, der ligeledes har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og som bor i et EU-land, stemmeret til Europaparlamentsvalget den 26. maj. Det kræver dog, at man på forhånd er optaget på en særlig valgliste.

Du kan læse mere om stemmereglerne til Folketingsvalget her og til EU-parlamentsvalget her i de sammenfatninger Danes Worldwide har lavet.

Læs artiklen

Europa

Arkitekter skal konkurrere om nyt spir på Notre Dame

Skrevet for

den

Genopbygningen af brændte Notre Dame bliver til en international konkurrence. Det oplyser den franske premierminister, Edouard Philippe, ifølge nyhedsbureauet AP.

Premierministeren har annonceret en konkurrence for internationale arkitekter, der kan indsende bud på et nyt spir på Notre Dame-katedralen i Paris.

Det sker, efter at præsident Emmanuel Macron onsdag har afholdt et kabinetmøde om genopbygningen af den over 850 år gamle katedral, der blev opslugt af flammer mandag aften.

Konkurrence har til formål at “give Notre Dame et spir, som er tilpasset vor tids teknikker og udfordringer”, siger Philippe ifølge AP.

Han oplyste samtidig, at myndighederne endnu ikke har estimeret, hvor meget genopbygningen kommer til at koste. Indtil videre er det dog væltet ind med donationer fra flere kanter – heriblandt franske rigmænd. Onsdag formiddag nåede beløbet op på 995 millioner dollar – 6,5 milliarder danske kroner.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har meddelt, at kirken vil blive genskabt inden for fem år.

Læs artiklen

Populær