Europa

EU afskaffer sommertid

Skrevet for

den

Fra 2021 skal det være slut med at stille urene frem og tilbage to gange om året. Det har et flertal i Europa-Parlamentet vedtaget i Strasbourg tirsdag. Det vil være op til medlemslandene om de vil overgå til permanent sommertid eller vintertid i 2021, skriver Bloomberg.

I lande, der vælger permanent sommertid skal borgerne for sidste gang stille urene en time frem søndag den 28. marts 2021, mens de lande, der vælger permanent vintertid for sidste gang stiller urene tilbage søndag den 31. oktober 2021.

Permanent vintertid kaldes også normaltid, da tidsskiftet er indført for at forlænge sommertimerne.

Kommissionen har lagt op til, at medlemslandene i løbet af næste år skal afgøre, om de vil fortsatte med fast sommertid eller fast vintertid. Argumentet for bevarelse af sommertid og vintertid, eller normaltid som det egentlig hedder, har rod i personlig sundhed, skriver Ekstra Bladet.

Borgere får nemlig større mulighed for at fange noget sollys i dagtimerne, der giver særligt god mening i de nordlige lande med lange mørke vintre.

Sommertid blev for første gang indført af Østrig og Tyskland i 1916 for at spare energi og dermed olie, som var knap under Første Verdenskrig. Danmark indførte sommertid 21. maj 1916, men den blev først permanent i 1980. I 1996 indførte EU-kommissionen så fælles standarder for sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

Europa

Ed Sheeran sætter verdensrekord

Skrevet for

den

Popsanger Ed Sheeran er i øjeblikket på Divide Tour, og med fredagens koncert i Hannover i Tyskland, sætter han rekord som den popstjerne, der har den mest indbringende turné i verdenshistorien.

Musikbranchens fagblad, Pollstar, skriver, at Ed Sheeran med aftenens koncert har indtjent 736,7 millioner dollar – svarende til knap fem milliarder danske kroner, skriver nyhedsbureauet AP.

Sheeran, står bag hits som »Photograph«, »Castle on the Hil« og »Shape of You«.

Irske U2 satte den tidligere rekord i 2011, hvor de tjente 735,4 millioner dollar.

I sidste måned udgav pengemagasinet Forbes en liste over de bedst betalte europæiske kendisser, og den blev toppet af netop Ed Sheeran. Med en årlig indtjening på 729 millioner kroner – før skat -slog han både fodboldspilleren Cristiano Ronaldo og tennisspilleren Roger Federer af banen, skriver Ritzau.

Læs artiklen

Europa

Briter fik et chok i Malaga

Skrevet for

den

Det er blevet ekstraordinært dyrt at være britisk turist på Costa del Sol, da de britiske turister tirsdag stillede sig op foran vekselkontoret i Malaga lufthavn fik de et chok: Pundkursen faldet fra 8,37 kr. til 8,14 kr. Man skal helt tilbage til 2009 for at finde pundkurser omkring eller under 8 kroner.

I 2015 – året før brexit-afstemningen – var pundkursen over 10 kroner. Dengang var det en lukrativ forretning at sælge dansk produceret bacon og Lurpaksmør til briterne. Med den aktuelle pundkurs lige over 8 kr. er forretningen mindre festlig for eksportvirksomhederne. Til gengæld er det godt at være dansk turist i England eller på Gibraltar, skriver Jyllands Posten.

Eksporten over Nordsøen bliver ramt rent af valutalussingen, og udfordringerne kan blive større, hvis briterne – som Boris Johnson nu indikerer – forlader EU 31. oktober uden en handelsaftale. Det vil medføre, at importerede varer pålægges told samt udgifter til kontrol og ventetid ved grænsen.

Læs artiklen

Erhverv

Priskrig sender flygigant i minus

Skrevet for

den

En priskrig i luften over Europa har gjort ondt på Lufthansa i årets første seks måneder. Selv om omsætningen er steget marginalt, har konkurrence om priserne drænet det tyske luftfartsselskabs bundlinje.

Selskabets nettoresultat er gået i minus. Resultatet af selve driften før skat er faldet fra over 7,8 milliarder kroner første halvdel af 2018 til 3,1 milliarder kroner i år, skriver Ritzau.

Indtjeningen i Europa, særligt Tyskland og Østrig, er fortsat under pres på grund af en for stor kapacitet i markedet, aggressiv priskonkurrence og i stigende grad prisfølsom efterspørgsel, oplyser Lufthansa.

Læs artiklen

Erhverv

Hitlers resort bliver til luksusboliger

Skrevet for

den

Illustration eigentumswohnungen-prora.de

Hitlers 5 km lange, forladte Nazi-resort på øen Rügen i Østersøen bliver nu forvandlet til luksuriøse boliger

Tre år før Tyskland i 1939 invaderede Polen, bestilte Adolf Hitler opførelsen af verdens største turistby beliggende på et strandareal med havudsigt på øen Rügen, syd for Falster.

Nazisterne kaldte det Prora. Prora kunne huse mere end 20.000 gæster på én gang, og var tiltænkt som rekreationssted for de udkørte tyske arbejdere, der sled på nationens fabrikker.

Det nazistiske Tyskland tænkte store tanker hvad angik arkitektur og monumentale bygningsværker for at visualisere det tredje riges storhed.

Prora er et af de få monumenter der overlevede krigen. Den gigantiske grå betonklods ligger i al sin magt og vælde i idylliske omgivelser langs Prorer Bugt på østsiden af Rügen.

Ifølge historiker og tourguide Roger Moorhouse skulle resortet tjene som gulerod, udstukket af Gestapo – som en pacificerende gestus, der skulle overbevise og vinde det tyske folks sympati for Hitler.

Men så begyndte Anden Verdenskrig og Prora-byggeriet gik i stå. Under DDR blev ferieanlægget nationaliseret under Aktion Rose den 10. februar 1953. Særlig østersøkystens badesteder, deriblandt hoteller og pensionater på Rügen, blev nationaliseret.

 

Læs artiklen

Europa

Det engelske pund styrtdykker

Skrevet for

den

Den britiske valuta er tirsdag faldet til det laveste niveau siden januar, og bliver nu handlet i en kurs på 8,27 kroner. Det betyder, at pundet er dykket hele seks pct. på to måneder, hvilket indenfor valutaverdenen er et stort fald. Overfor dollaren er pundet faldet til 1,24 dollar, som er den laveste kurs i over to år.

Det seneste sammenbrud i pundet kommer efter dramaet omkring Storbritanniens exit fra EU endnu engang, har gjort investorerne nervøse for et hårdt Brexit, skriver Berlingske.

De to kandidater til premierministerposten efter Theresa May – Boris Johnson og Jeremy Hunt – har begge meddelt, at de er imod det såkaldte irske backstop, som skal sikre, at der ikke kommer en hård grænse mellem Irland og Nordirland efter skilsmissen.

Både Johnson og Hunt har gjort det klar, at de vil have Brexit, så sandsynligheden for en no-deal Brexit steget. Boris Johnson har sagt, at han står fast på at Storbritannien forlade EU 31. oktober, koste hvad det vil. Johnson ligger lunt i svinget til at blive den nye britiske premierminister, når det Konservative parti i næste uge offentliggør, hvem af de to kandidater dets medlemmer har stemt på som ny statsleder.

 

Læs artiklen

Business

Ryanair skal fyre 300 piloter

Skrevet for

den

Boeing fabrikkernes problemer med flytype 737 MAX, der har fået flyveforbud p.g.a. to styrt, får nu lavprisselskabet Ryanair til at varsle fyringer.

Ryanair har bestilt 50 nye 737 MAX-fly, hvoraf der skulle leveres 25 i år og 25 i første kvartal næste år. Men så længe der er tvivl om flytypens sikkerhed, bliver der ikke leveret fly, skriver Ritzau.

Det tvinger Ryanair til at skære i antallet af afgange og dermed mindre vækst i passagertal. Ryanair forventer en passagervækst på syv procent. Den forventning er nu nedjusteret til tre procent.

Ifølge Irish Times vil Ryanair undersøge, hvilke afgange og baser rundt i Europa der bliver berørt af dette. Samtidig står Ryanair med for mange piloter. Ifølge driftsdirektør Peter Bellew, har Ryanair 300 piloter for meget.

Læs artiklen

Populær