Er “udlandserfaring” overhovedet noget værd?

Er “udlandserfaring” overhovedet noget værd?

 

Jeg hører ofte hjemvendte udenlandsdanskere brokke sig over at arbejdsgivere ikke sætter pris på deres “udlandserfaring”, skriver stifter af DABGO, Jesper Løvendahl.

 

Det forstår jeg godt, fordi de fleste starter og ender deres argument med “jeg har udlandserfaring”. Hvilket svarer til at forsvare prisen på en dyr bil med “den er metalblå”. Men hvad er “udlandserfaring”? Hvordan skal en arbejdsgiver præcist kunne forstå hvilken forskel det vil gøre for deres virksomhed?

“Udlandserfaring” er ikke et ord du bare kan kaste i hovedet på folk, og så er de helt med på alle de værdier som det muligvis indeholder. Udlandserfaring er en meget individuel ting, som ikke har det samme indhold fra person til person.

Når hjemvendte brokker sig over dette til mig, er det ofte for at få medhold fra en anden hjemvendt udenlandsdansker. De bliver ofter først overrasket, dererfter går de i forsvars mode, efterfulgt af tydelig irritation over jeg ikke bare bakker dem op i at “udlandserfaring” skal modtages i guldstol.

Så hvornår har udlandserfaring værdi? Det har det, når du kan forklare præcist hvilken forskel din udlandserfaring vil gøre for den enkelte arbejdsgiver. Erfaring, viden, kontakter som du har opnået ved at bo i udlandet. Ting som du ikke kunne have opnået bosiddende i Danmark. Dette skal gerne følge de positive arbejdsmæsse resultater du samtidig har skabt i løbet af dit udenlandsophold.

Jeg har mødt mange udenlandsdanskere som helt klart ikke er blevet mere værd for arbejdsmarkedet pga. deres ophold i udlandet. Hvor deres “udlandserfaring” ikke har udviklet dem særlig meget (det er jo ikke forskelligt fra danskere bosiddende i DK som heller ikke rykker sig i deres udvikling). Jeg beder altid folk om at forestille sig at deres klon blev i Danmark og fortsatte sin karriere her. Derefter så sammenlign deres klon med dem selv. Skriv henholdsvis de positive og negative ting ned som deres klon og de selv har fået på hvert deres spor i livet. Det kan være med til at synliggøre nogle af de værdier som kan bruges overfor en arbejdsgiver.

Klon eksempel:

Caroline arbejder for en stor international dansk virksomhed, hvor hun får mulighed for at flytte 3 år til Singapore og være chef for virksomhedens kontor med 20 ansatte som står for det asiatiske marked.

Caroline i Singapore:

Caroline og hendes familie synes så godt om at bo i Asien, at hun forlænger sin udstationering med yderligere 2 år. Grunden til forlængelsen er at familien har fået en masse nye gode venner, børnene trives godt i skolen og lærer nye sprog, de rejse ofte i området til fantastiske destinationer de kun kunne have drømt om at få råd til da de boede i Danmark, og så har de en maid som gør familielivet så meget lettere i hverdagen.

Caroline gør det godt på kontoret og målene fra HQ bliver opnået. Hun rejser sjældent til HQ i Danmark, da det er en lang rejse og hun i forvejen er meget væk fra familien på alle hendes forretningsrejser i Asien. Grundet de begrænset antal ansatte på kontoret, har der ikke været mulighed for ansvarsmæssige forfremmelser i udstationeringsperioden.

Carolines klon i Danmark:

Fortsætter sin karriere på virksomheden hovedkontor hvor der er ca. 500 ansatte. Klonen er synlig for den øvre ledelse, har mulighed for at deltage i mange af de projekter som bliver sat igang i hovedkontoret. Hun udvikler sit netværk blandt sine kollegaer i andre afdelinger, så hun lettere kan få hjælp med at få sine projekter fuldført. De mange synlige resultater gør at klonen får to forfremmelser på de 5 år.

Udlandserfaring HAR Værdi

Selvfølgelig har udlandserfaring værdi, men det er IKKE Danmarks ansvar at sætte ord på hvilke værdier, det er helt op til dig at sælge dine nye evner, viden, erfaring og kontakter mv. Du kan ikke konkurrere med din klon som i ovennævnte eksempel, da det er to forskellige liv som udvikles og som begge har sine fordele og ulemper. Men det er vigtigt at kunne se forskellen og dermed forstå præcist hvad dit udlandseventyr har givet dig af værdier for det danske arbejdsmarked og kunne argumentere disse.

Hvorfor flyttede du til udlandet?

Det er vigtigt også at kigge på de årsager som gjorde at du flyttede til udlandet. Var årsag nummer 1 at dygtiggøre dig så du kunne blive et endnu større aktiv for din arbejdesgiver, eller var der andre årsager som vægtede tungere?

  • Kærlighed
  • Eventyr
  • Penge
  • ….

Var årsagen egoistisk eller gjorde du det for din arbejdsgivers skyld? Jeg tror de fleste ser et udlandsophold som en fantastisk mulighed for at komme ud og se verden, få en masse spændende oplevelser og leve et liv som er meget anderledes end hvad de kunne i Danmark. Så hvorfor skal Danmark så tage imod dig med kyshånd når du kommer retur fra din ego tur ud i verden? (undskyld provokationen, men det er vigtigt at have svaret parat).

Repatriation er sværere end Expatriation

Man hører tit om at det er sværere at flytte hjem end ud. Men det er det ikke! Selvfølgelig er det lettere at flytte retur til det man kender. Men de fleste tager desværre alt for let på det at flytte hjem. Hvis de lagde ligeså mange kræfter i at forberede deres hjemstationering, som de gjorde i deres udstationering så ville det gå meget lettere for de fleste. Desværre så har mange virksomheder ikke en repatriation plan, da de ligesom deres ansatte mange gange tager for let på denne opgave. Det resultere mange gange i at medarbejderen indenfor en kort periode ikke længere er ansat. Man bør ikke lade det være op til ens arbejdsgiver at lave en repatriation plan for en, det er så utrolig vigtigt for en selv, at den plan skal man selv drive med ihærdighed.

Hvornår skal man forberede sin hjemstationering?

Det skal man allerede når man forhandler/planlægger sin udstationering! Du bør planlægge din hjemstationering, selvom du muligvis ikke ved hvornår det bliver. Hvilke resultater vil du skabe mens du er ude, hvilke kontakter vil du skabe, hvilken unik viden/erfaring/færdigheder skal du have med retur fra dit ophold? Hvordan skaber du større resultater end dem du er blevet bedt om? hvordan gør du din lokation mere synlig i organisationen? Hvor ofter skal du minimum hjem og netværke med HQ og dit eksisterende netværk? Det er dit netværk i DK som enten vil tage imod dig eller glemme dig, det er op til dig. Men du vil finde ud af værdien den dag du returnere som jobsøgende. Husk, netværk når du ikke har brug for det.

Ydmyghed og taknemmelighed er vigtigt

Min egen erfaring er at ydmyghed og taknemmelighed er vigtige ting at udvise overfor dem som blev og tog sig af landet mens jeg var ude og få en på opleveren! Ydmyghed har gjort mange ting meget lettere for mig, når det kommer til institutionspladser til mine børn, familiesammenføring for min kone, nye partnerskaber og venskaber. Danmark skal ikke rette ind efter mig, jeg skal rette ind efter Danmark, de regler der er og de processer som kan virker bureaukratiske. Jeg håber ikke at Danmark blev kåret utallige gange til verdens lykkeligste land i de år jeg var ude, pga. at jeg ikke længere var her!

Vi skal være taknemmelige. Jeg joker med at man bør lave en integrationsregel for hjemvendte danskere, hvor man for hvert år man har været ude, skal man i ligeså mange dage takke alle danskere som man møder på sin vej for at de blev og holdt skuden ovenvande. Ikke nok med at de holdt Danmark ovenvande, så synes jeg at Danmark i de 12 år jeg var i USA, har udviklet sig endnu mere positivt end jeg kunne have håbet på.

Grunden til at vi flyttede retur var at jeg gerne ville give mine børn den største gave som jeg har fået i livet, nemlig at vokse op i Danmark. At få de danske værdier, selvstændighed og tillid til andre. Ikke mindst de venner som man får for livet i den danske folkeskole. Det er en gave at have det danske pas og være opvokset i Danmark. Det skal man sætte stor pris på, inden man søger alle hullerne i osten (det er også en dansk værdi).

Lær mere om værdien af udlandserfaring ved Årets Sommer Stambord den 1. august 2018 i København

Temaet ved årets Sommer Stambord bliver “Udlandserfaring er det noget værd?”. Her vil vi fortsætte diskussionen. En dansk headhunter med udlandserfaring vil give gode råd til hvorledes du bedst muligt præsentere din udlandserfaring som et aktiv til mulige arbejdesgivere. Vi vil få en politikers syn på talentiltrækning til Danmark og hvorfor det er vigtigt. Samt vi kommer til høre fra nuværende udenlandsdanskere, som har lært på den hårde måde, hvordan man som udenlandsdansker kan have værdi for danske samarbejdspartnere uden at være bosiddende i kongeriget.

Så sæt kryds i kalenderen den 1. august kl. 16:00 hvor vi starter Sommer Stambord i København. Der vil rig mulighed for at netværke, stille spørgsmål samt en god middag fra kl. 20:00. Mere information vil blive sendt ud i de kommende uger. Vi er normalt ca. 200 deltagere med ca. 120 til middagen. Hvis du er interesseret kan du også skrive til mig på jesper@dabgo.com.

Skrevet og venligst lånt af:
Jesper Løvendahl
Stifter af DABGO – Danes Abroad Business Group Online

Hvis vi vender bøtten om tror vi, her på redaktionen, at hvilken som helst udlandserfaring for en spanier er guld værd.