En ud af syv boligkøbere er udlændinge

En ud af syv boligkøbere er udlændinge

 

Nye tal viser, at én ud af hver syvende, der erhverver et hjem her i Spanien, kommer fra udlandet.

 

På trods af den uro, der er forbundet med Brexit, fører briterne her an.

I 2017 tegnede udlændinge sig for 13 procent af alle ejendomskøb her i Spanien.

Tallene for 2018 vides endnu ikke, men det forventes, at udenlandske køb er mindst på samme niveau.

Det er især i turistområder som Balearerne, De Kanariske Øer, Costa Blanca og Costa del Sol, at udlændinge køber bolig.

I de mest populære områder står udenlandske køb for mere end en tredjedel af det samlede salg.

I 2008 købte briterne 35 pct. af alle ejendomme i Spanien, mens tallene fra 2017 viser 13 pct.

På trods af det store fald er der ingen andre nationaliteter, der køber så meget spansk jord som briterne.

Herefter følger tyskerne, franskmændene og folk fra Skandinavien.