Ekstrem kulde rammer central, østlig USA

Ekstrem kulde rammer central, østlig USA

 

Et arktisk kuldefrembrud vil fra onsdag sende store dele af det centrale og østlige USA i dybfryseren.

 

Meteorologer i USA advarer folk mod at gå udendørs.

Sydspanien oplevede over weekenden nærmest forårsvejr, hvilket nu er fløjet nordpå.

Amerikanerne kan nu se frem til temperaturer, der direkte kunne være farlige at opholde sig i.

Isnende kold luft fra de arktiske egne vil de kommende døgn blæse ned over den centrale og østlige del af USA.

Den kolde polarluft nåede allerede søndag til den nordlige del af Minnesota, hvor temperaturen i International Falls faldt til -43,3 grader.

Det er kun fem grader højere end kulderekorden for byen på -48,3 grader, som blev målt for 110 år siden.

Kulderekorder er tæt på at blive slået

Kulden breder sig videre mod syd og øst i løbet af onsdag og torsdag, hvor adskillige gamle kulderekorder forventes at blive slået.

Visse steder kan dagtemperaturerne nå ned på 30 graders frost – og i nattetimerne kan termometrene vise under 40 minusgrader.

En millionby, som i den grad får den ekstreme kulde at mærke, er Chicago, hvor dagtemperaturerne onsdag, ifølge prognoserne, ikke når over 25 frostgrader.

Mindst 50 mennesker i forskellige del af USA har allerede måtte lade livet grundet forfrysninger.

 

 

Kilde TV2