Udland

Doris Day død i en alder af 97 år

Skrevet for

den

Doris Day er mandag gået bort i en alder af 97 år. Det bekræfter hendes dyrerettighedsorganisation The Doris Day Animal Foundation. 

Den populære amerikanske skuespiller og sanger blev 97 år gammel. Hun døde mandag morgen i sit hjem i Californien, USA.

Hun slog igennem i 1950’erne og 1960’erne, hvor hun blandt andet spillede overfor kollegaen Rock Hudson. I 1959 blev hun nomineret til en Oscar for filmen “Pillow Talk”, som på dansk fik titlen “Løs på tråden”, men det er ikke de eneste nomineringer hun har modtaget. Hun har eksempelvis været nomineret til en Golden Globe 11 gange og vundet 4 gange. Hun havde også sit eget komedieshow på tv-kanalen CBS, The Doris Day Show, som spillede i årene 1968-1973.

Hendes måske mest kendte sang er ”Que sera sera” (Whatever will be will be), som kan høres forneden.

Doris var meget engageret i dyrerettigheder, og i 1987 grundlagde hun sin egen dyrebeskyttelsesorganisation.

Det er en talsmand for netop denne organisation, som mandag bekræfter nyheden overfor bureauet AP.

 

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Udland

Mercadona åbner første udlands butik

Skrevet for

den

Mercadona åbner sin første butik uden for Spaniens grænser. I den portugisiske by Vila Nova de Gaia, i bydelen Porto, hvor selskabet har investeret 260 millioner euro.

Den spanske supermarkedskæde åbner onsdag sin først butik i udlandet. I nabolandet, Portugal.

I morgen er en historisk dag for Mercadona, da selskabet åbner sin første butik uden for Spaniens grænser. Helt præcist i Canidelo-området, i Vila Nova de Gaia (Porto-området).

Dette blev tirsdag annonceret af selskabets præsident, Juan Roig og vicepræsidenten, Hortensia Herrero, sammen med øvrige medlemmer af bestyrelsen.

Juan Roig meddelte; “i morgen, den 3. juli, er en historisk dag for Mercadona, fordi vores drøm om internationalisering går i opfyldelse”.

“Jeg vil gerne takke Portugal for den støtte vi er blevet modtaget med. I har ikke kun gjort vores drøm til realitet, men hilst os velkommen fra første øjeblik”, sagde Juan Roig til sidst.

Denne første butik i udlandet er led i en større forretningsplan for Mercadona, da selskabet allerede har investeret 260 millioner euro for at kunne åbne flere butikker i Portugal.

Læs artiklen

Udland

“Sandaler og hjelm må være nok”

Skrevet for

den

Politiet i Tyskland fik sig tirsdag en lidt anderledes oplevelse, da de så en mand kørende på gaden uden en trevl på kroppen. Dog med sandaler og obligatorisk hjelm. 

Varme kan, som vi alle ved, gøre folk lidt kulrede i hovedet. Det fik politiet i Brandenburg i Tyskland tirsdag, at sande.

Betjentene i området Märkisch-Oderland, øst for Berlin (Tyskland), var “uden ord”, mens de oploadede foto af den nøgne mand på en motorcykel. Det var ment som en advarsel til befolkningen om trafiksikkerhed.

På trods af, at manden var iført obligatoriske sko og hjelm må man heller ikke i Tyskland køre eller gå rundt på gaden, som ens mor har skabt én.

Varmt eller ej er det forbudt, mens den nøgne mand fik en bøde på stedet og fik ordre om, at køre hjem.

Politiet i Brandenburg skrev disse ord, vedhæftet billedet tirsdag:

Weil wir sind 😅: Wie würden Sie dieses Bild betiteln? Als kleine Inspirationshilfe – ein des Herren: „Et is halt warm, wa?“ Und jetzt Sie!

Læs artiklen

Krimi

Most Wanted anholdt på Malta

Skrevet for

den

En af Europas mest eftersøgte personer er blevet anholdt på øen, Malta. Han har været på flugt i 16 år, hvoraf det menes at han i mange år befandt sig her på Costa del Sol.

Det drejer sig her om den nu 41-årige Christopher Guest More Jr., som var eftersøgt af de britiske myndigheder for at have tortureret en mand til døde.

Den brutale forbrydelse, der helt præcist hændte den 19. juni i 2003 – for næsten 16 år siden – var et opgør om narkopenge. Christopher Guest More Jr. var eftersøgt for sin involvering i tortur og mordet på Brian Waters. Forbrydelsen fandt sted på en gård i Knutsford i Cheshires amt, hvor offeret dyrkede marihuana.

Ifølge de britiske myndigheder stormede den dengang 25-årige Christopher Guest More Jr., sammen med to andre som sidder fængslet, mandens hjem for at indsamle en gæld på 20.000 pund. For at opnå hvad de kom efter bandt de offeret til en stol og torturerede ham med piskeslag og en jernstang. Til sidst hængte de ham med hovedet ned af fra en loftsbjælke, hvor han langsomt døde. Torturen blev foretaget for øjnene af offerets børn og kone.

Nu næsten 16 år efter er Christopher Guest More Jr. blevet anholdt på Malta. Dette skete forrige torsdag, den 8. juni, takket være samarbejdet mellem National Crime Agency (ANC) og de maltesiske myndigheder.

Det menes, at denne forbryder i mange år har opholdt sig her på Costa del Sol, mens Christopher Guest More Jr. nu vil blive hjemsendt for at stå for retten.

Læs artiklen

Krimi

Spansk kvinde voldtaget på sin ferie

Skrevet for

den

En mand på Sri Lanka er blevet anholdt for at voldtage en spansk turist. Forbrydelsen hændte på et hotel i byen Kandy, hvor kvinden var indlogeret.

Ifølge kvindens udsagn skete overfaldet, mens hun lå og sov, efter manden havde brudt ind på hendes hotelværelse. Tilsyneladende var låsen på hendes dør i meget dårlig tilstand, hvilket gjorde det nemt for gerningsmanden.

Takket være samarbejde mellem nationalpolitiet her i Spanien og de asiatiske myndigheder er manden nu bag lås og slå på den Hellige Ø, ifølge avisen La Vanguardia.

Hændelsen skete på et hotel i byen Kandy, hvor den påståede voldtægtsmand også boede. Han brød om natten ind på kvindens værelse, hvor han med magt overfaldt og misbrugte hende.

Efter overfaldet forlod den spanske kvinde hotellet og tog til et hospital, hvor hun blev behandlet for sine skader. Hun var indlagt i to dage, hvorefter hun tog hjem til Spanien.

Ved ankomst til sit hjemland tog kvinden igen til hospitalet, hvor protokollen for et seksuelt misbrug blev aktiveret. Politiet blev underrettet om hændelsen i udlandet, hvorefter en undersøgelse gik i gang.

Den spanske kvinde kunne vise hospitalsrapport fra Sri Lanka samt e-mails fra både den påståede gerningsmand samt hotelejer. Denne dokumentation gjorde det muligt for politiet at bevise, at der her var sket en forbrydelse, hvorefter gerningsmanden blev anholdt af de asiatiske myndigheder.

Han venter nu på, at vide sin dom bag tremmer på Sri Lanka.

Læs artiklen

Udland

Guvernør stopper 737 henrettelser

Skrevet for

den

737 fanger i San Quentin fængslet i San Francisco slipper foreløbig for turen ned ad trappen til henrettelse.

Der sidder 737 fanger på Dødsgangen i San Quentin statsfængsel i det nordlige Californien. De venter på at modtage den ultimative straf. De kommer til at vente nogle år endnu.

Californiens guvernør Gavin Newsom har efter tre måneder i jobbet underskrevet en erklæring, som sætter samtlige henrettelser på pause, skriver Jyllands Posten.

Guvernøren beordrede også fængslets dødskammer nedlagt og lagde ikke skjul på sine reelle ambitioner: »Min ultimative mål er at ophæve dødsstraffen i Californien.«

Californien har lige som en lang række andre stater, såsom North Carolina og Montana, ikke gennemført en henrettelse siden 2006. Men skridtet understreger en voksende tendens.

30 af USA’s 50 stater på papiret stadig har dødsstraf, men det er kun en mindre håndfuld, som jævnligt bruger den. I løbet af de seneste 10 år har seks stater helt ophævet den, mens fem andre ligesom Californien har sat den i bero.

Ikke uventet langer Donald Trump ud efter Newsom: »Ved at ignorere vælgerne vil Californiens guvernør stoppe henrettelser af 737 stenkolde mordere. Venner og familier til de altid glemte ofre vil ikke blive glade. Det er jeg heller ikke,« tweetede præsidenten.

Newsom har forsvaret sig med, at dødsstraf er dyrt. Den synes ikke at have nogen præventiv effekt, ligesom den rammer socialt skævt. Der er således flere sorte, der bliver dømt til døden for mord, end hvide. Men guvernøren stiller også spørgsmål ved, om staten bør tage liv.

»Jeg kan ikke underskrive en dødsdom for hundreder og hundreder af mennesker vel vidende, at nogen af dem er uskyldige,« sagde han, ifølge Jyllands Posten, da han underskrev ordren.

Læs artiklen

Udland

Kaos om Brexit dato

Skrevet for

den

Den engelske premierminister, Theresa May, afviste onsdag aften enhver spekulation om en ny folkeafstemning i tale til nationen. Men hun har bedt EU-præsident Donald Tusk om udsættelse af Brexit til 30. juni.

May sagde i den tv-transmitterede tale til nationen fra Downing Street 10, at hun personlig er skuffet over Storbritannien, ikke kommer til at forlade EU med en aftale den 29. marts.

”I er trætte af politiske slagsmål”, lød det fra Theresa May, der skar budskabet ud med rene linjer: ”Der bliver ikke nogen anden folkeafstemning. I har afgivet jeres stemme og bedt os om at “gøre arbejdet færdigt”, det er jeg beredt på at gøre”, lød det fra May, som også fortalte, at hun har sat en frist for afslutningen på den langvarige Brexit-saga.

”Jeg har skrevet til EU-præsidenten, at der ikke bliver nogen yderligere forhandling efter den 30. juni”, fastslog May.

Umiddelbart kan det lyde underligt, at Theresa May ønsker en udsættelse til 30. juni fordi der er valg til EU Parlamentet i perioden 26.-29 maj. Theresa May understreger at det vil være uacceptabelt, hvis det britiske folk – tre år efter at have stemt for at forlade EU – skal vælge nye parlamentsmedlemmer, siger premierministeren i Underhuset.

Men EU-Kommissionens formand, Jean Claude-Juncker, skriver ifølge TV2 til EU-præsident Donald Tusk, at han vil have, at briternes udtræden sker inden valget til EU- parlamentet: ”Hvis Storbritannien ikke har forladt EU til den tid, så er det juridisk forpligtet til at afholde valget”, skriver han.

Det parlament der bliver valgt i slutningen af maj tiltræder reelt 1. november.

Læs artiklen

Populær