Costa del Sol fortsætter under grå himmel

Costa del Sol fortsætter under grå himmel

 

Solen kom frem i går eftermiddags, men nu torsdag har vi atter en regnfuld himmel over Costa del Sol.

 

Nogle områder på Costa del Sol blev også hårdt ramt af uvejret tirsdag nat.

Intet i forhold til Mallorca, men i går kunne man også her begynde rengøringsarbejdet.

Nu torsdag regner det igen, men i en meget mildere form. Man kan dog høre tordenvejr i det fjerne.

Uvejret her på kysten bragte også ødelæggelser efter oversvømmelserne med sig.

Mest materielle skader, såsom køretøjer på gader og i underjordiske garager.

Nogle hjem fik også vandet ind, hvilket gør rengøringsarbejdet dobbelt så svært for ejer.

Forestil dig dit hjem, hvor alt under f.eks. 1 meter flyder i mudder.

Dele af kystlinjen tog også godt for sig, da de høje bølger nåede langt ind.

Havet slugte sandet og bølgerne slog nogle steder den nye træ-gangsti fuldstændig i stykker.

Som i video forneden ved playa el Bombo i Mijas kommune.

I morgen, fredag den 12. oktober, på den spanske nationaldag burde solen titte frem igen.

Weekenden ser grå ud, men med en dagstemperatur på 25 grader og ingen regn i sigte.

I stunder, som disse, bør vi huske på at nedbøren er lykke for naturen og vandforsyningen.

Det er trods alt så sjældent at vi er foruden solen og bør derfor blot nyde hygge-tiden.