Barcelona

Catalanske politikere får udgang fra fængslet

Skrevet for

den

Når det catalanske parlament bliver åbnet den 21. maj får fem nyvalgte, fængslede catalanske politikere udgang fra deres husarrest i Madrid for at deltage.

Oriol Junqueras, Raül Romeva, Jordi Turull, Josep Rull og Jordi Sànchez er alle, til trods for at de er fængslede, til stede, når Cataloniens parlament indsættes den 21. maj. De er alle valgt til det nye parlament i det netop overståede valg i Spanien. Dermed får de fem fængslede en ekstraordinær udgang fra fængslet, har Spaniens Højesteret besluttet i dag.

Tidligere har de fem fået afslag på udgang, fordi det betragtes som sandsynligt, at de vil flygte fra landet, som den tidligere leder i regionen, Carles Puigdemont, og flere andre har gjort, skriver El Pais.

De fem sidder fængslede for oprør og misbrug af offentlige midler i forbindelse med uafhængighedsafstemningen i 2017.

Højesterets formand, Manuel Marchena, siger, at der vil være stor fokus på de fem den 21. maj, så de kan returnere sikkert til deres varetægtsfængsel.


 

Steen har over 35 års erfaring indenfor Journalistik, hvor han har arbejdet for Lokale Radiostationer, DR og TV2.

Comments

Barcelona

Båd i brand forvolder mands død

Skrevet for

den

Et besætningsmedlem har fredag mistet livet mens fire andre måtte reddes, da en fiskerbåd her til morgen stod i flammer 11 mil ud for Girona-kysten.

Ifølge redningstjenesten har et besætningsmedlem på en fiskekutter til morgen mistet livet, da båden satte i brand 11 mil nordøst for havnen Port de la Selva i Girona.

Fire andre besætningsmedlemmer fra fiskeriet Barranco blev reddet af en båd i nærheden, som fragtede dem ind til havnen. Ifølge kilder skete hændelsen kl. 7:30, hvor alarm blev slået om en brand på en båd.

To forskellige redningsbåde samt en helikopter blev aktiveret samt andre både i nærheden fik nødmeldingen. De fire besætningsmedlemmer, der blev samlet op i havet, blev via ambulance overført til Hospital de Figueres med milde former for forfrysninger.

Årsagerne til branden vides endnu ikke, mens fiskekutteren er ved at blive trukket ind til lands.

Læs artiklen

Barcelona

6-årig kureret for akut leukæmi

Skrevet for

den

Drengen, der blev behandlet på hospitalet Sant Joan de Deu i Barcelona, ​​led af akut type B lymfoblastisk leukæmi og reagerede ikke på normal behandling.

En 6-årig dreng fra Alicante, der havde akut B-type lymfoblastisk leukæmi og som ikke reagerede på konventionel behandling, er blevet helbredt og har kunnet vende tilbage til sit normale liv takket være en ny genterapi, kaldet CAR-T 19. Behandlingen er dækket af den offentlige sygesikring. 

Hospital Sant Joan de Déu i Esplugues de Llobregat (Barcelona) er et af de eneste tre steder i Spanien, hvor man anvender denne form for behandling. De andre to, Hospital de la Vall d’Hebron også i Barcelona og Hospital Niño Jesús i Madrid tilbyder også CAR-T-behandlingen.

Efter at have modtaget denne nye terapi har drengen kunne komme hjem til sine vante omgivelser i Alicante og har været i stand til at genoptage sine normale aktiviteter, forklarede lederen af afdelingen, Susanna Rives på en pressekonference torsdag.

Læs artiklen

Barcelona

Walk of Fame på La Rambla

Skrevet for

den

I ægte Hollywood-stil vil Barcelona få sin helt egen Walk of Fame. Dette vil naturligvis ske på storbyens populære og mest travle gågade, La Rambla.

Til ære for kendte kunstnere, både her og i udlandet, vil gågaden nu blive prydet med navne.

Opera-sangerinden Montserrat Caballe og Freddy Mercury er blandt de første til, at blive hædret med en plads på La Rambla.

Det er primært folk fra Catalonien, som vil få æren, men store stjerner fra resten af Spanien og i udlandet vil også komme i betragtning.

Første navne vil, i forbindelse med Verdens Teaterdag den 27. marts, blive lagt ned i dag. Datoen er derfor valgt omhyggeligt af byrådet i Barcelona. Hvert år på samme dato vil nye navne blive tilføjet.

Det er Organisationen for Teatre i Catalonien (ADETCA – Associació d’Empreses de Teatre de Catalunya), som har taget initiativet til Spaniens første Walk of Fame.

En bid Hollywood er kommet til Barcelona.

Læs artiklen

Barcelona

39-årig kvinde savnet på sjette døgn

Skrevet for

den

 

En 39-årig mor til to børn har siden i onsdags været meldt savnet. Hun var sidst set i byen Cornellà de Llobregat i Barcelona.

Familien til kvinden forsikrer, at hendes forsvinden ikke kan være af frivillig natur.

Kvinden, ved navn Janet Jumillas, er 39 år og fraskilt med to børn på ni og fem år.

“Helt udelukket”, siger hendes svigerinde Mónica og understreger, at Janet er et familiemenneske.

“Hun ville aldrig efterlade sine to børn, en dreng på ni år og en pige på fem år, ” fortsatte svigerinden.

Onsdag den 13. marts, den dag Janet Jumillas forsvandt, startede som helt normalt.

Hun kørte sine børn i skole, hvorefter hun tog til nabobyen Cornellà de Llobregat m.h.t. et job.

Cornellà de Llobregat ligger elleve kilometer fra Viladecans, hvor moderen boede med sine børn.

Alarm blev slået efter Janet Jumillas ikke kom for, at hente sine børn fra skolen om eftermiddagen.

Siden da har den 39-årige kvinde været meldt savnet…

Læs artiklen

Barcelona

Catalansk leder nægter at fjerne sløjfer

Skrevet for

den

 

Den catalanske regionale præsident Quim Torra nægter på ny at adlyde ordre. Denne gang om friheds symbol.

 

Det drejer sig denne gang om de gule sløjfer,  der hænger på offentlige bygninger.

De gule sløjfer er blevet en form for symbol på frihed for separatisterne.  

Fristen for at fjerne de gule sløjfer udløb den 13. marts.

Torra indgav forinden en klage til Højesteretten og lod derfor sløjferne hænge.  

– De gule sløjfer symboliserer menneskets ret til ytringsfrihed, proklamerede Quim Torra.

Det er valgkomiteen, der har taget initiativ til at fjerne de gule symboler, fordi de har til opgave at sikre, at myndighederne er neutrale med hensyn til valget.

Det kommunale valg i Catalonien løber af stabelen den 26. maj.

Læs artiklen

Barcelona

Barcelona: Mindst fire såret i sporvognulykke

Skrevet for

den

Photo: News Europa

Tre mennesker har onsdag lidt mindre skader, mens føreren af sporvognen er blevet indlagt alvorligt skadet.

Mindst fire personer er onsdag kommet til skade i en sporvognulykke i Barcelona.

Hændelsen opstod ved Sant Adrià stationen på Tram-linjen, kaldet Trambesòs, her til morgen.

Brandvæsenet har rapporteret, at den kvindelige fører måtte skæres fri efter sporvognen kørte ind i endepælen.

Kvinden er blevet overført alvorligt såret til Hospital Vall d’Hebron, mens de øvrige tre personer bliver behandlet for deres mindre skader på det lokale lægehus.

Ifølge kilder er al tjeneste mellem stationerne Estació de Sant Adrià og Maresme på linje T4 blevet suspenderet.

De ansvarlige undersøger i skrivende stund årsagerne til, at sporvognen ikke stoppede som normalt.

“Der vil heller ikke være nogen sporvognstjeneste på linje T6 i Barcelona.”

De ansvarlige undersøger i skrivende stund årsagerne til, at sporvognen ikke stoppede som normalt.

Læs artiklen

Populær