Lokal Nyheder

Buschauffør lider hjerteanfald

Skrevet for

den

En chauffør har fredag fået hjertestop, mens han kørte en bus. Den endte med at ramme flere biler samt meje træer ned. Chaufføren blev genoplivet på stedet.

En EMT-bus ude af kontrol har fredag morgen skabt panik på calle Héroe de Sostoa i Málaga. Buschaufføren led af et hjerteanfald mens han kørte, hvilket forårsagede at bussen løb løbsk.


Mindst ni biler blev ramt og adskellige træer mejet i hændelsen, der skete kl. 8:15 i morges, hvor 112-alarmcentralen modtog flere opkald om ulykken.

På trods af de store skader, som bussen    efterladte på sin vej, var chaufføren den eneste der måtte have lægehjælp. Den 49-årige buschauffør blev genoplivet på stedet og taget til hospitalet i stabil tilstand.

I bussen sad 13 passagerer, som ikke kom til skade men var tydeligt rystet over hændelsen. Bilerne, der blev påkørt af bussen, var alle parkeret uden nogen mennesker i.

Buschaufføren havde, ifølge lederen af ‘la Empresa Malagueña de Transportes’ (EMT), for nylig bestået en lægekontrol. Han havde hjertestop i flere minutter, indtil ambulancen nåede til stedet. Den 49-årige mand bliver i skrivende stund behandlet på hospitalet i Málaga.

«Si existen los milagros, hoy se ha producido uno» (Hvis mirakler eksisterer er der i dag hændt et) har brandmand siden udtalt. 

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Lokal Nyheder

Fokus på forurening fra krydstogtskibe

Skrevet for

den

De mange krydstogtskibe i Málaga havn får lokalpolitikerne til at kræve mere information om CO2-udledningen fra de store skibe. Foto: www.puertomalaga.com

Venstrefløjspartiet Adelante Málaga kræver, at borgmesteren Francisco de la Torre fra Partido Popular offentliggør, hvor stor CO2-udledningen er fra de mange krydstogtskibe, der lægger til i Málaga havn.

Byrådsmedlemmet for Adelante Málaga, Nico Sguiglia, kræver at få indblik i, hvor meget forureningen fra krydstogtindustrien i byen udgør af den samlede forurening. Kravet kommer efter offentliggørelsen af en ny rapport “Plan de Clima 2050 para la ciudad de Málaga”, hvor man har undersøgt CO2-udledningen i byen i perioden fra 2008 til 2017. Og her vil Adelante Málaga have indsigt i, om den største stigning er sket indenfor krydstogtsektoren.

“Den største udledning – omkring 45 procent – sker indenfor bytrafik, lufthavnen, industri og landbruget. Men vi ønsker at vide nøjagtigt, hvor meget der kommer fra de mange krydstogtskibe, der lægger til i havnen”, siger Nico Sguiglia til avisen 20 Minutos.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Federación Europea de Transporte y Medio Ambiente er Spanien det land i EU, der modtager flest krydstogtskibe, og hvor CO2-udledningen herfra derfor er størst. Helbredsmæssigt har det alvorlige konsekvenser og kan give alt fra vejrtrækningsproblemer, hovepine, kronisk nedsat lungefunktion, øjenirritation og tab af appetit, men kan i værste fald også føre til kræftsygdomme.

Adelante Málaga ønsker derfor større fokus på problemet, der på den ene side er en guldgrube, men på den anden side kan medføre alvorlige helbredsproblemer for borgerne i byen.

 

Læs artiklen

Andalucia

Tilskud til køb af elbil

Skrevet for

den

Foto: www.endesavehiculoelectrico.com

Den andalusiske regering, Junta de Andalucía, tilbyder sammen med den spanske stat et tilskud på 5.500 euro, hvis man køber en elbil, skriver Diario Sur. Der gives også diverse tilskud til plug-in hybridbiler, batteridrevne motorcykler samt små lastbiler og varevogne, der bruger alternativt brændstof.

Det er bilforhandlerne selv, der skal sørge for at ansøge om tilskuddet på de 5.500 euro, når en kunde køber en ny, miljørigtigt bil eller motorcykel. For at kunne få tilskuddet er det dog et krav, at den bil man indleverer er over ti år gammel. José Miguel Cañamero fra Nissan Safamotor forklarer, at den besværlige procedure kan gøre, at mange afholder sig fra at investere i en elbil. Han mener, at en rabat på momsen i stedet ville have været en bedre og nemmere løsning. Mange vil efter hans mening nok vente og se tiden an, før de vælger at købe en miljørigtig bil, og han mener derfor ikke, at de nye tilskud vil skabe et nævneværdigt mersalg af elbiler.

Læs artiklen

Andalucia

Fire ‘malagueños’ krydser Gibraltarstrædet på fire timer

Skrevet for

den

Fire mænd fra Málaga provinsen har mandag svømmet over Gibraltarstrædet. En rute på præcist 15,3 kilometer på blot fire timer og tretten minutter. 

De fire ‘malagueños’, hvoraf én er fra Alhuerin og de tre andre fra Marbella, er mandag kommet godt til Punta de Cíes i Marokko, efter at have svømmet fra havnen i Tarifa. Ruten på 15,3 kilometer tog dem blot fire timer og tretten minutter.

José Manuel Rosado fra Alhuerin og Juan Carlos Tineo, Ángel Monedero og David Fernández fra Marbella sprang mandag morgen, kl. 8 i Middelhavet. Det gjorde de fra det såkaldte punkt, Punta Marroquí, som ligger i havnen i Tarifa. Her begyndte de fire mænd en 15 kilometer lang svømmetur over Gibraltarstrædet.

De nåede Punta de Cíes i Marokko præcist kl. 12:13, hvilket var et kvarter tidligere end forventet grundet gode svømmeforhold på vejen.

De fire mænd er alle erfarne svømmere, som i to år har forberedt sig fysisk på turen, hvor de testede både deres hurtig- og udholdenhed. Det klarede de altså med bravour.

Læs artiklen

Lokal Nyheder

Ung kvinde meldt savnet i Málaga

Skrevet for

den

En kvinde på 31 år er på tolvte døgn forsvundet fra området Arenas i Málaga kommune. Hun er 1,60 m høj, er af slank bygning, har mørkt, langt hår og brune øjne.

Foreningen for savnede personer (SOS Desaparecidos) søger en 31-årig kvinde, der sidst var set den 12. juni. Hun hedder Dana Leonte og kommer fra Málaga kommune.

Dana Leonte er 1,60 meter høj, slank af bygning, har langt mørkt hår med brune øjne. Hun var sidst set i området, kaldet Arenas, iført sorte bukser og samme farve bluse.

Ifølge Danas kæreste, som var den der meldte hende savnet, havde de været oppe og skændtes, hvorefter hun forlod af egne fri vilje. Kæresten har intet hørt fra hende i tolv dage, mens hendes familie ikke tror på den historie, da hun sjældent misser arbejde.

SOS Foreningen beder om offentlighedens hjælp til at lokalisere Dana Leonte. Man kan ringe på 642 650 775 eller 649 952 957, hvis man mener at have oplysninger.

Naturligvis også 112-alarmcentralen eller skrive en e-mail til: sosdesaparecidos@sosdesaparecidos.es

Læs artiklen

Lokal Nyheder

Dagen efter San Juan på Costa del Sol

Skrevet for

den

Sankt Hans aften betyder som altid tidlig start for Limasa rengøringsfirmaet, da arbejdere har været i gang siden kl. fem i morges for at rydde stranden for affald. 

Arbejderne regner med, at være færdige med at samle tonsvis af affald op langs med hele kysten ved ti-tiden her mandag morgen. Det lader til, at være en undtagelse på denne aften, da folk ‘glemmer’ at tage deres affald med sig.

Efter en festlig aften, hvor tusindvis af mennesker har fejret Sankt Hans, har rengøringspersonalet været tidligt oppe. Klokken fem i morges gik de i gang med, at rydde kysten for affald. Selv elektriske løbehjul er blevet fundet efterladt på stranden efter fejringen af midsommeren.

Limasa rengøringsfirmaet har udover opsamling af tonsvis af affald brugt metaldetektorer for, at finde værdifulde ting, som mennesker måske har tabt i sandet. De har nok også fundet en hel del mønter ved denne metode.

Efter en magisk aften på Costa del Sol vender kysten langsomt tilbage til normalhed, takket være de tidlige arbejdere i hver kommune.

I selve Málaga kommune er det af sikkerhedsmæssige grunde forbudt, at brænde bål på stranden, men mange steder var der arrangeret et kæmpe bål til formålet. De fleste folk var taget til stranden ved aftenstid med mad og drikkevarer for, at tilbringe aften der.

Traditionen er, at man kan rense sin sjæl ved at svømme i Middelhavet ved midnatstid.

I Fuengirola og Benalmádena kommune blev kysten oplyst af et kæmpe fyrværkeri ved samme tidspunkt, som kunne høres med et brag i indlandet.

Læs artiklen

Krimi

Brite dræber irlænder i Fuengirola

Skrevet for

den

En 49-årig brite er blevet anholdt af politiet i Fuengirola for at have dræbt en irlænder. Ifølge politiet skete mordet fredag ved totiden på et toilet i en irsk pub ved havnen.

Natten til fredag har en 49-årig brite overfaldet en irsk mand på 53 år med en knust flaske, hvilket efterlod manden med flere dybe sår i nakken.

Irlænderen blødte til døde på toilettet, mens briten forsøgte at flygte fra stedet. Ifølge politiet blev gerningsmanden stoppet af barens lokale sikkerhedsfolk og senere anholdt af en politienhed, der patruljerede i området.

Ifølge barens andre gæster havde den nu anholdte anstødt flere kvinder og også irlænderens partner. Den 49-årige brite venter nu på at komme for en dommer.

Læs artiklen

Populær