Europa

Brexit kan presse spanske sygeplejersker

Skrevet for

den

 

De britiske hospitaler er i bekneb for sygeplejersker, og det kan blive endnu værre efter skilsmissen fra EU.

 

Hundredvis af spanske sygeplejersker overvejer at forlade deres stillinger i Storbritannien og rejse hjem.

Det skyldes, at deres erhvervserfaring ikke tæller i hjemlandet, når briterne har forladt EU.

Det skriver Financial Times.

Sygeplejersker fra Spanien kan, som systemet er nu, tage et job i et andet EU-land, og den optjente anciennitet kan de bringe med hjem og bruge til at forbedre deres løn eller jobmuligheder.

»Aktuelt tæller arbejdstid brugt på et hospital i London præcis lige så meget som arbejdstid på et hospital i Madrid«, siger Diego Ayuso.

Han er generalsekretær for tilsynsmyndigheden for sygeplejersker i Spanien, Consejo General de Enfermería.

»Når brexit indtræffer, og Storbritannien forlader EU, vil arbejde der (i Storbritannien, red.) ikke længere tælle, medmindre der bliver lavet en ny aftale«, tilføjer Diego Ayuso.

Det nationale sundhedsvæsen i Storbritannien, National Health Service (NHS), er i forvejen i bekneb for mandskab.

Frygter at miste mange ansatte

I juni 2018 havde NHS omkring 280.000 aktive sygeplejersker, men også 40.000 ledige stillinger.

De næsten 3400 spanske sygeplejersker udgjorde 17 procent af NHS’ samlede antal sygeplejersker fra andre EU-lande.

Et hospital i Bolton i det nordvestlige England oplyser ifølge Financial Times, at flere af dets spanske operationssygeplejersker overvejer at returnere til Spanien senere i år.

Borgmesteren i Manchester, Andy Burnham, frygter, at andre hospitaler også vil miste ansatte.

»Det viser bare, hvor hurtig effekten af brexit kan slå igennem. Vi er fortsat her i Greater Manchester helt og aldeles modstandere af en brexit uden en aftale«, siger han.

Joan Pons Laplana, en spansk sygeplejerske som har arbejdet i England i næsten 20 år, har set mange spanske kolleger forlade Storbritannien på grund af brexit.

»Mange er taget til Irland, og mange kommer ikke til Storbritannien længere«, siger hun til Financial Times.

 

 

 

Kilde Politiken/ritzau

 

Nicolai er medejer af Costa Posten, han har flere års erfaring i jounalistk inden for design, business og fintech.

Erhverv

Hitlers resort bliver til luksusboliger

Skrevet for

den

Illustration eigentumswohnungen-prora.de

Hitlers 5 km lange, forladte Nazi-resort på øen Rügen i Østersøen bliver nu forvandlet til luksuriøse boliger

Tre år før Tyskland i 1939 invaderede Polen, bestilte Adolf Hitler opførelsen af verdens største turistby beliggende på et strandareal med havudsigt på øen Rügen, syd for Falster.

Nazisterne kaldte det Prora. Prora kunne huse mere end 20.000 gæster på én gang, og var tiltænkt som rekreationssted for de udkørte tyske arbejdere, der sled på nationens fabrikker.

Det nazistiske Tyskland tænkte store tanker hvad angik arkitektur og monumentale bygningsværker for at visualisere det tredje riges storhed.

Prora er et af de få monumenter der overlevede krigen. Den gigantiske grå betonklods ligger i al sin magt og vælde i idylliske omgivelser langs Prorer Bugt på østsiden af Rügen.

Ifølge historiker og tourguide Roger Moorhouse skulle resortet tjene som gulerod, udstukket af Gestapo – som en pacificerende gestus, der skulle overbevise og vinde det tyske folks sympati for Hitler.

Men så begyndte Anden Verdenskrig og Prora-byggeriet gik i stå. Under DDR blev ferieanlægget nationaliseret under Aktion Rose den 10. februar 1953. Særlig østersøkystens badesteder, deriblandt hoteller og pensionater på Rügen, blev nationaliseret.

 

Læs artiklen

Europa

Det engelske pund styrtdykker

Skrevet for

den

Den britiske valuta er tirsdag faldet til det laveste niveau siden januar, og bliver nu handlet i en kurs på 8,27 kroner. Det betyder, at pundet er dykket hele seks pct. på to måneder, hvilket indenfor valutaverdenen er et stort fald. Overfor dollaren er pundet faldet til 1,24 dollar, som er den laveste kurs i over to år.

Det seneste sammenbrud i pundet kommer efter dramaet omkring Storbritanniens exit fra EU endnu engang, har gjort investorerne nervøse for et hårdt Brexit, skriver Berlingske.

De to kandidater til premierministerposten efter Theresa May – Boris Johnson og Jeremy Hunt – har begge meddelt, at de er imod det såkaldte irske backstop, som skal sikre, at der ikke kommer en hård grænse mellem Irland og Nordirland efter skilsmissen.

Både Johnson og Hunt har gjort det klar, at de vil have Brexit, så sandsynligheden for en no-deal Brexit steget. Boris Johnson har sagt, at han står fast på at Storbritannien forlade EU 31. oktober, koste hvad det vil. Johnson ligger lunt i svinget til at blive den nye britiske premierminister, når det Konservative parti i næste uge offentliggør, hvem af de to kandidater dets medlemmer har stemt på som ny statsleder.

 

Læs artiklen

Business

Ryanair skal fyre 300 piloter

Skrevet for

den

Boeing fabrikkernes problemer med flytype 737 MAX, der har fået flyveforbud p.g.a. to styrt, får nu lavprisselskabet Ryanair til at varsle fyringer.

Ryanair har bestilt 50 nye 737 MAX-fly, hvoraf der skulle leveres 25 i år og 25 i første kvartal næste år. Men så længe der er tvivl om flytypens sikkerhed, bliver der ikke leveret fly, skriver Ritzau.

Det tvinger Ryanair til at skære i antallet af afgange og dermed mindre vækst i passagertal. Ryanair forventer en passagervækst på syv procent. Den forventning er nu nedjusteret til tre procent.

Ifølge Irish Times vil Ryanair undersøge, hvilke afgange og baser rundt i Europa der bliver berørt af dette. Samtidig står Ryanair med for mange piloter. Ifølge driftsdirektør Peter Bellew, har Ryanair 300 piloter for meget.

Læs artiklen

Europa

Vestager scorer 10,6 mio kr for top job

Skrevet for

den

Margrethe Vestager skifter jobbet som konkurrencekommissær i EU, ud med en post som næstformand for EU-Kommisionen. Dermed kan hun se frem til en årlig løncheck på 2,12 millioner kr. i de kommende fem år

Brikkerne om de fem topposter faldt på plads tirsdag aften og med en meget tilfreds Margrethe Vestager: »Jeg er meget, meget glad. Jeg synes, at det er fantastisk godt arbejde, som er leveret fra dansk side, at en dansker kan være så højt repræsenteret,« lød det tirsdag aften fra Margrethe Vestager selv, da hun i fællesskab med statsminister Mette Frederiksen afholdt et pressemøde.

Margrethe Vestager var den liberale gruppe ALDE’s kandidat til posten som formand for kommissionen, men denne post er Tysklands forsvarsminister Ursula von der Leyen i stedet nomineret til. Von der Leyen var ikke officiel kandidat til posten.

Hollandske Frans Timmermans er også indstillet som næstformand, da kommisionen i den kommende valgperiode vil køre med to første-næstformand. Timmermans har i forvejen besat en rolle som første-næstfomand siden 2014.

Belgiens fungerende premierminister, Charles Michel, bliver EU-præsident.

Chefen for Den Internationale Valutafond, Christine Lagarde, indstilles til posten som chef for Den Europæiske Centralbank (ECB). Før franskmanden kan få posten skal ECB’s Styrelsesråd og EU-Parlamentet involveres.

Før Martrethe Vestager – og alle andre – kan vide sig sikre, skal EU-Parlamentet godkende hende ved en afstemning, som EU-traktaten foreskriver.

Læs artiklen

Europa

Fartbøden fra Malaga ender i din danske postkasse

Skrevet for

den

Har du svært ved at holde dig inden for fartgrænserne, eller parkerer du som det passer dig og smider p-bøden i skraldespanden, så finder et nyt fælleseuropæisk system frem til dig, så bøden fra Spanien ender i postkassen hjemme i Danmark

Mandag trådte det nye fælleseuropæiske system i kraft, så udenlandske myndigheder kan sende bøder direkte hjem i danskernes postkasser. 20 europæiske lande har adgang til det danske motorregister, og dermed er det muligt at sende bøden direkte hjem, skriver TV Syd.

Ordningen kan også give penge i den danske statskasse, da det danske politi også får adgang til information om udenlandske biler. Følgende 19 lande er sammen med Danmark i det nye system, som også gælder for andre overtrædelser af færdselslovene:
Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Letland, Litauen, Luxembourg, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig

Læs artiklen

Europa

Fiasko for EUs stats- og regeringsledere

Skrevet for

den

Den franske præsident Emmanuel Macron kalder det en »fiasko​.« EUs stats- og regeringsledere kunne ikke blive enige om, hvem der skal have topposterne i EU efter et marathon møde, der startede søndag aften og sluttede mandag middag – og som genoptages i morgen, tirsdag.

Det giver et dårligt indtryk af både Det Europæiske Råd og EU, mener den franske præsident Emmanuel Macron. »Vi afslutter denne dag på en måde, som man retfærdigvis kan kalde en fiasko, fordi der ikke er blevet fundet noget resultat,« siger Macron.

Lederne er meget interesseret i at få styr på kabalen før tirsdag aften. Det skyldes, at der tirsdag aften er deadline for indstilling af ny formand til Europa-Parlamentet klokken 19.

Læs artiklen

Populær