Internationale Nyheder

Flyforbud giver ingen erstatning

Skrevet for

den

 

Norwegian har meddelt, at ingen erstatning vil blive givet til passagerer ramt af Boeing-flyforbud.

 

Norwegian har 18 fly af typen Boeing 737 MAX 8, der nu har fået flyveforbud i Europa. Flyselskabet tilbyder ombooking og refusion af billetter, men ingen kompensation til berørte rejsende.

Passagerer, der er berørte af aflyste Norwegian afgange i kølvandet på Ethiopian Airlines styrtet i søndags, vil ikke få kompensation for eventuelle forsinkelser i forbindelse med deres rejse.

Det oplyser Norwegian til avisen efter flyselskabet onsdag har aflyst seks flyvninger til og fra Kastrup Lufthavn. Der er også aflyst 19 flyvninger til og fra Norge.

Aflysningerne kommer efter den europæiske luftfartsmyndighed, Easa, tirsdag forbød al flyvning med flytypen Boeing 737 MAX 8, der var involveret i ulykken i søndags, der kostede 157 mennesker livet. Det er anden gang inden for et halvt år, at den flytype styrter ned, hvilket har fået en række lande og flyselskaber til at indstille flyvningen med MAX 8 flyet.

Ifølge Tonje Næss, kommunikationsmedarbejder i Norwegian, er aflysningerne kategoriseret som ekstraordinære omstændigheder, hvilket betyder flyselskabet under EU lovgivning ikke er forpligtet til at betale erstatning til passagererne. Under omstændigheder der ikke er ekstraordinære, kan rejsende få kompensation på 250 euro på korte ruter, hvis de ankommer til deres destination mere end tre timer forsinket.

Norwegian tilbyder i stedet passagererne på de berørte flyvninger ombookinger eller en refusion af billetten. I en meddelelse på hjemmesiden, skriver flyselskabet dog, at det ikke gør sig gældende for rejsende med fremtidige bookinger på et MAX 8 fly, på grund af »usikkerhed omkring situationen.«

Norwegians samlede flåde tæller 163 fly, hvoraf 18 af dem er af Boeing modellen, der nu har fået flyveforbud. De økonomiske konsekvenser vil Norwegian sende videre til Boeing, siger kommunikationschef i Norwegian Lasse Sandaker-Nielsen til det norske medie E24.

Boeing-aktien har fået klø efter søndagens flystyrt, og er faldet 11 pct. indtil videre i denne uge. Norwegian aktien er faldet 10 pct., hvilket tager det samlede tab for 2019 til 45 pct. Det norske flyselskab har længe været sadlet med en uholdbar gældsbyrde, men har sikret sig frisk kapital gennem en aktieemission.

Foreløbig er få afgange til Spanien med Norwegian blevet ramt af, at selskabet også har sat flyet i hangaren.

 

 

 

Kilde Berlingske Tidende

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Klik for at kommentere

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Internationale Nyheder

Mindst 2,7 mio. briter vil aflyse brexit

Skrevet for

den

Flere end 2,7 millioner britiske statsborgere har skrevet under på, at de ønsker at aflyse brexit og forblive en del af EU.

Det viser den britiske regerings hjemmeside for underskriftindsamlinger.

Helt præcist har 2.750.513 briter fredag formiddag underskrevet forslaget, der har overskriften »Træk artikel 50 tilbage og forbliv i EU«.

»Regeringen har gentagne gange sagt, at det er »folkets ønske« at forlade EU. Vi skal have sat en stopper for det udsagn ved at bevise folkets stærke støtte for nu at forblive en del af EU,« hedder det i forslaget.

Torsdag lød det fra det udvalg, der har ansvaret for underskriftindsamlinger, at dens hjemmeside aldrig har oplevet lignende aktivitet.

»Tempoet for nye underskrifter er det højeste, som siden nogensinde har måttet håndtere,« skriver udvalget på Twitter.

»Vi er blevet nødt til at lave nogle ændringer for at sikre, at siden forbliver stabil og åben for nye underskrifter,« lyder det videre.

I løbet af mindre end en halv time fredag formiddag steg antallet af underskrifter med over 50.000.

Underskriftindsamlinger i Storbritannien har ikke nogen reel politisk indflydelse. De bruges typisk til at sætte fokus på et bestemt emne.

Hvis et forslag får 100.000 stemmer, bliver det overvejet, om emnet skal til debat i det britiske parlament.

Premierminister Theresa Mays talsmand understregede torsdag, at May »flere gange har sagt, at hun ikke vil tolerere at trække artikel 50 tilbage«.

»Premierministeren har længe tydeligt sagt, at det vil være et nederlag for demokratiet ikke at leve op til folkeafstemningen. Det er et nederlag, som hun ikke vil tolerere,« siger talsmanden til BBC.

EU meddelte torsdag, at man er klar til at udskyde brexit indtil 22. maj.

Dog kun hvis Mays brexitaftale stemmes igennem i det britiske parlament inden 29. marts, som hidtil har været datoen for brexit.

Ellers bliver brexit stadig udskudt – men kun til 12. april.

 

 

 

Kilde Berlingske/ritzau/

Læs artiklen

Internationale Nyheder

Mindst 550 dræbt af cyklon i Afrika

Skrevet for

den

Cyklonen Idai har i mere end en uge hærget en række afrikanske lande og skabt massive oversvømmelser.

Dødstallet efter cyklonen Idai, der i mere end en uge har hærget en række afrikanske lande, er steget til 550.

Det skriver nyhedsbureauet AP på baggrund af opgørelser fra FN og flere afrikanske regeringer.

Cyklonen har skabt enorme oversvømmelser, og dødstallet forventes at stige over de næste par dage.

Foreløbigt er 242 mennesker omkommet i Mozambique og 56 i Malawi. Og senest har Zimbabwes forsvarsminister bekræftet, at 259 zimbabwere har mistet livet.

I Zimbabwe fik de voldsomme skybrud en dæmning til at kollapse, hvormed en række landsbyer ifølge lokale medier er under vand.

 

 

Kilde Politiken/ritzau

Læs artiklen

Internationale Nyheder

Mindst 54 omkommet ved færgeforlis

Skrevet for

den

Mindst 54 mennesker er omkommet ved et færgeforlis på floden Tigris i Irak. Yderligere 28 savnes, skriver AFP.

Mindst 54 er omkommet, da en overfyldt færge forliste på floden Tigris nær Iraks næststørste by, Mosul, oplyser politi og hospitalskilder.

Yderligere 28 savnes efter ulykken.

De fleste af de omkomne var kvinder og børn, som ikke kunne svømme.

»Den irakiske beredskabsstyrelse har allerede talt 45 omkomne i den synkende færge, som havde mange familier og børn om bord«, siger en embedsmand.

Redningsaktionen ved den forliste færge er stadig i gang.

Lederes af beredskabsstyrelsen i Nineveh provinsen siger til nyhedsbureauet AP, at ulykken skete, da et stort antal mennesker var på færgen i forbindelse med udflugter under det kurdiske nytår og en fejring af forårets komme.

Irakiske styrker fordrev i 2017 Islamisk Stat ud af Mosul efter en ødelæggende kampagne, som ødelagde mange af storbyens kvarterer.

 

 

Kilde Politiken/ritzau

Læs artiklen

Internationale Nyheder

Flere ramt under muligt terrorangreb

Skrevet for

den

 

Flere mennesker er mandag ramt under et skyderi i en hollandsk sporvogn i Utrecht.

Der er blevet åbnet ild i en sporvogn i Utrecht.

Politiet mistænker, at terror kan være motivet. Landets sikkerhedsstab træder sammen.

Adskillige mennesker er såret under skyderi i den hollandske by Utrecht, oplyser politiet, der endnu ikke har overblik over det nøjagtige antal ofre.

Gerningsmanden – eller gerningsmændene, politiet er ikke helt sikre – er tilsyneladende ikke pågrebet.

Politiet er i gang med at undersøge, om der kan være tale om et terrorangreb, eller om der er andre motiver til forbrydelsen.

Men den har ført til, at landets nationale krisestab er indkaldt og bevogtningen af regeringsbygninger i Haag forstærket med militærbetjente.

Der er ifølge ministerpræsident Mark Rutte tale om »en foruroligende situation«.

Samtidig har skoler i byen fået besked på at holde dørene lukkede indtil videre, og moskeer i regionen evakueres.

Trusselsniveauet for Utrechtregionen er hævet til det højeste trin, der inføres, når man har konkrete oplysninger om forestående angreb eller når gerningsmænd har haft held til at gennemføre en terrorangreb.

»I øjeblikket er det vigtigste at tage sig af de sårede og undersøge omstændighederne. Vi udelukker intet – heller ikke et terrorangreb«, erklærer borgmester Jan Van Zanen.

Skød løs i sporvogn

Ifølge hollandske medier er flere blevet kvæstet under skyderiet, der ifølge politiet opstod i en sporvogn på på Oktoberpladsen kort før klokken 11.00. Vidner så tilsyneladende en gerningsmand trække et skydevåben og åbne ild mod sine medpassagerer.

Der er sendt tre ambulancehelikoptere til stedet, og politiet opfordrer folk til at holde sig borte fra området og gøre plads til udrykningskøretøjer. Byens universitetshospital har efter anmodning fra regionens kriseberedskab åbnet en katastrofemodtagelse, der vil kunne håndtere et stort antal patienter.

Antiterrorbetjente og almindelige betjente er rykket ud til stedet og har spærret området af. Samtidig er sporvejstrafikken i byen indstillet.

Vidner fortæller om flere skudserier

Et øjenvidne fortæller til avisen de Volkskrant, at han så vidner forsøge at trække en skudramt kvinde i sikkerhed, men at de opgav, da der atter blev affyret skud.

Et andet fik ifølge hollandsk tv en såret, der undslap, over i sin bil, hvor offeret i løbet af kort tid mistede bevidstheden.

Vidner siger til nyhedssiden AD, at gerningsmanden pludselig gav sig til at skyde løs mod de andre passagerer med det, der beskrives som en stor pistol. Det fik flere til at smadre vinduerne i sporvognen i et forsøg på at komme ud den vej.

Faglig aktion og valgkamp indstillet

Skyderiet er sket på et tidspunkt, hvor politiet sammen med andre offentligt ansatte grupper ville demonstrere mod pensionsbestemmelser, men det er aflyst.

En regional valgkamp er også afbrudt.

 

Kilde Politiken

Læs artiklen

Internationale Nyheder

New Zealand vil ændre våbenlov

Skrevet for

den

 

Efter fredagens blodige angreb på to moskéer vil New Zealands regering præsentere en reform af våbenloven.

New Zealands regering er i princippet nået til enighed om at stramme våbenloven i landet.

Det oplyser New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, tidligt mandag morgen dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

»Vi har taget en beslutning som regering, vi står sammen«, siger Ardern.

De nærmere detaljer er endnu ikke på plads. Men en ny våbenreform vil blive præsenteret inden mandag den 25. marts, oplyser hun.

»Dette betyder i sidste ende, at vi vil have fremlagt reformer, som jeg tror, vil gøre vores samfund mere sikkert, inden for ti dage efter denne forfærdelige terrorhandling«, siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer efter fredagens blodige angreb på to moskéer i Christchurch, hvor 50 personer blev dræbt.

Det er endnu uklart, hvordan gerningsmanden fik fat på alle de våben, der blev benyttet under angrebet.

Der var imidlertid tale om fem semiautomatiske skydevåben, der normalt har maksimalt syv skud i magasinet.

Den 28-årige, der menes at stå bag skyderierne, benyttede under angrebet imidlertid to våben, der havde magasiner med mere end syv skud.

Det skyldes ifølge Jacinda Ardem, at han ulovligt havde ændret på våbnene, så de kunne affyre længere salver, før de skulle lades igen.

Premierministeren oplyser ved samme lejlighed, at der vil blive igangsat en undersøgelse af hændelserne forud for angrebet, samt hvorvidt myndighederne kunne have gjort noget anderledes.

 

 

Kilde Politiken

Læs artiklen

Internationale Nyheder

49 dræbt under angreb i New Zealand

Skrevet for

den

 

Flere gerningsmænd åbnede ild mod to moskéer i Christchurch under fredagsbønnen.

 

Mindst 49 mennesker er dræbt, og mange er såret. Fire personer er anholdt.

En sort dag i vores historie, siger New Zealands premierminister.

I et nøje planlagt angreb er mindst 40 personer blevet dræbt, og dertil kommer et større antal sårede under angreb på to moskéer i en af New Zealands største byer, Christchurch.

Angrebet skete i forbindelse med fredagsbønnen, hvor gerningsmænd åbnede ild mod de bedende.

En af de formodede gerningsmænd er australsk statsborger og er rejst ind i landet for at udføre sit angreb.

Politiet er massivt til stede i området og har afmonteret bomber på flere af de mistænktes biler efter angrebene. Skyderierne foregik i nat dansk tid.

Øjenvidner fortæller, at en sortklædt mand gik ind Al-Noor moskéen, hvor han åbnede ild.

»Dette er en af de mørkeste dage i New Zealands historie«, siger premierminister Jacinda Ardem, der kalder skyderierne for et terrorangreb.

Imamen havde netop begyndt ceremonien, alt var stille og roligt, men pludselig begyndte skyderiet i moskéens hovedrum.

Folk havde blod på sig, nogle haltede, andre lå stille, mens nogle flygtede ud af moskeen og til de tilstødende lokaler.

Skyderiet varede omkring seks minutter, siger et øjenvidne, der opholdt sig i moskeen, ifølge BBC News.

Manifest på nettet

Premierminister Jacinda Ardem har på et pressemøde oplyst, at 10 personer blev dræbt i en moske på Linwood Anenue, mens 30 er dræbt i Al-Noor moskeen på Deans Avenue.

Dertil kommer et større antal sårede.

En af gerningsmændene livestreamede angrebet på den ene moske med et kamera spændt på hovedet i en 17 minutter lang video.

Premierministeren opfordrer folk til at undlade at se og dele den på sociale medier.

Fire personer, tre mænd og en kvinde, er i politiets varetægt.

De har ikke været i politiets søgelys før nu, oplyser premierministeren, der samtidig gør klart, at angrebene må have været planlagt gennem længere tid.

Gerningsmanden, der filmede sin udåd, havde forinden angrebet lagt et 74 sider langt manifest på nettet.

 

 

Kilde Politiken

Læs artiklen

Populær