Fodbold

Barcelona trak Manchester United i Champions League

Skrevet for

den

De spanske mestre fra FC Barcelona skal i kvartfinalerne i Champions League møde Manchester United, som FC Barcelona har gode erfaringer med.

De to klubber mødte hinanden i Champions League-finalerne i 2009 og i 2011, og i begge tilfælde vandt FC Barcelona. Det blev 2-0 i 2009 og 3-1 i 2011.

For Manchester Uniteds midlertidige manager, Ole Gunnar Solskjær, repræsenterer mødet også et gensyn med FC Barcelonas hjemmebane, Camp Nou.

Den bane har nordmanden et særligt forhold til, for det var her, han scorede det afgørende mål mod Bayern München i Champions League-finalen i 1999.

Det var en historisk finale, som Manchester United vandt med 2-1 på to mål til sidst, efter at Bayern München havde ført i næsten hele kampen.

“Det var den største aften i min fodboldkarriere. Og det var i det hele taget en utrolig aften for hele holdet og klubben,” siger Ole Gunnar Solskjær ifølge Manchester Uniteds hjemmeside.

“Det er et dejligt stadion, og vi mødte jo forresten FC Barcelona to gange i gruppespillet i den sæson og spillede 3-3 med dem begge gange,,” husker Ole Gunnar Solskjær, der ser frem til mødet med FC Barcelona.

“Vi vil gerne have de kampe mod de største hold og de største klubber. Vi glæder os meget,” siger han.

Historisk set har Manchester United vundet Mesterholdenes Europa Cup/Champions League tre gange. Det var i 1968, 1999 og 2008. I 2008-triumfen vandt klubben over Chelsea i finalen efter at have slået FC Barcelona ud i semifinalen (0-0 og 1-0).

FC Barcelona har på deres side vundet turneringen fem gange. Foruden 2009 og 2011 løftede katalanerne pokalen med de store ører i 1992, 2006 og 2015.

I denne sæson kom begge klubber lidt skidt fra start i deres ligaer, men FC Barcelona fik hurtigst styr på situationen. I øjeblikket ser Ernesto Valverdes mandskab ud til at have kurs mod det tredje spanske mesterskab på stribe.

Manchester United valgte at tage konsekvensen af den hakkende sæsonstart i december, hvor klubben fyrede José Mourinho som manager. Siden Ole Gunnar Solskjær overtog jobbet, er det gået forrygende for den engelske storklub,. Mesterskabet er nok røget, men der er mulighed for at blive nummer tre eller fire i dem engelske liga. Det vil i givet fald betyde, at klubben også kommer med i næste sæsons Champions League.

I ottendedelsfinalen af dette års Champions League imponerede Manchester United, da holdet vendte et nederlag på 0-2 på hjemmebane mod Paris Saint-Germain til samlet sejr. Det skete, da de vandt 3-1 på udebane over de franske mestre og gik videre på reglen om flest udebanemål.

FC Barcelona vandt i deres ottendedelsfinale over et andet fransk storhold, Olympique Lyon. Efter 0-0 i Frankrig vandt FC Barcelona 5-1 på hjemmebane i en kamp, hvor superstjernen Lionel Messi scorede to mål og lagde op til to andre.

Hvis FC Barcelona går videre, skal de i semifinalen møde vinderen af opgøret mellem Juventus fra Italien og Ajax fra Holland, der i ottendedelsfinalerne slog henholdsvis Atlético Madrid og Real Madrid ud af årets turnering.

Potentielt kan der altså være lagt op til en dyst mellem Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, hvis FC Barcelona og Juventus begge går videre fra kvartfinalen.

Den anden semifinale i årets Champions League kommer til at stå mellem vinderen af kampen mellem engelske Liverpool og FC Porto fra Portugal på den ene banehalvdel og vinderen af det rent engelske opgør mellem Manchester City og Tottenham på den anden.

I lodtrækningen til kvartfinalerne i Europa League skete der det, at de to tilbageværende spanske klubber, Valencia og Villarreal trak hinanden.

Den samlede vinder af lokalopgøret møder i semifinalen vinderen af kampen mellem engelske Arsenal og Napoli fra Italien.

Klik for at kommentere

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fodbold

Hareide efter uafgjort mod Kosovo: Alt skal blive bedre mod Schweiz

Skrevet for

den

Det danske fodboldlandshold måtte nøjes med 2-2 i torsdag aftens testlandskamp på udebane mod Kosovo, og det var landstræner Åge Hareide ikke spor tilfreds med.

“Absolut alt skal blive bedre til på tirsdag. Det er der ingen tvivl om,” sagde Danmarks norske landstræner efter kampen til 6’eren, der havde tv-rettighederne til kampen mod Kosovo.

Tirsdag spiller det danske landshold EM-kvalifikationskamp mod Schweiz på udebane.

Danmark begyndte uden blandt andet uden stjernen Christian Eriksen (Tottenham) til torsdagens kamp i Kosovo, hvor  det danske spil var usammenhængende og chanceforladt.

Kosovo kom foran kort før pausen på et hovedstødsmål af Amir Rrahmani (Lokomotiva Zagreb), og da det danske spil ikke blev bedre i det første kvarter af anden halvleg, tog Åge Hareide konsekvensen og sendte både Christian Eriksen, Simon Kjær (Sevilla FC) og Kasper Dolberg (Ajax) på banen.

Kort efter begik den tidligere Lyngby-spiller Herolind Shala (Vålerenga) straffespark mod Martin Braithwaite (Leganés), og  det store tilbud omsatte Christian Eriksen til mål.

Men glæden over udligningen varede ikke ret længe, for tre minutter senere sendte Bersant Celina (Swansea) forbi Kasper Schmeichel (Leicester) i det danske mål, og så var de rød-hvide lige vidt.

I to minutters overtid lykkedes det imidlertid for Pierre-Emile Højbjerg (Southampton) at komme alene med hjemmeholdets målmand, Arijanet Muric (NAC Breda) og sende bolden i mål til det uafgjorte slutresultat.

På denne måde forlængede det danske landshold stimen af kampe uden nederlag i ordinær tid under Åge Hareides ledelse til 25 stykker af slagsen.

Danmark tabte ganske vist to landskampe sidste år. Men den ene var til Kroatien i VMs ottendedelsfinale efter straffesparkskonkurrence (3-4), og den anden var med det såkaldte vikar-landshold på udebane mod Slovakiet (0-3), hvor John ‘Faxe’ Jensen stod i spidsen for et sammenrend af spillere fra den tredje- og fjerdebedste danske række.

“Jeg tror ikke, vi tog for let på det. Men det kan nemt blive sådan, når man skal ud at spille en venskabskamp. Og vores fokus er på Schweiz,” sagde Åge Hareide efter torsdagens møde med Europas yngste nation.

Inden Danmarks kamp mod Schweiz tirsdag, skal schweizerne spille EM-kvalifikationskamp mod Georgien på udebane lørdag. Puljens to sidste hold, Gibraltar og Irland, mødes også lørdag.

Læs artiklen

Fodbold

Delaney uenig med Hareide: Jeg vil gerne spille mod Kosovo

Skrevet for

den

Landstræner Åge Hareide og midtbanespilleren Thomas Delaney er ikke enige om, hvorvidt det er godt, at det danske fodboldlandshold torsdag skal spille landskamp mod Kosovo.

Danmark møder Europas yngste nation på udebane i en venskabslandskamp torsdag aften.

Landsholdet har siden mandag forberedt sig på EM-kvalifikationskampen mod Schweiz i næste uge. Og Åge Hareide havde hellere set, at holdet var blevet i træningslejren i stedet for at miste kostbar tid på at tage til Kosovo. I en landskamp er der desuden en lidt større risiko for, at spillerne bliver skadet end ved træning.

“Jeg ville have foretrukket træning, fordi det kan forberede holdet på en bedre måde. Det har ikke noget med Kosovo at gøre. Jeg har selv været hernede for at spille mod Jugoslavien. Der er gode spillere i dette område,” siger Danmarks norske landstræner ifølge Ritzaus Bureau.

Men Thomas Delaney er uenig med sin chef.

“Jeg forstår godt, hvad Åge mener med, at vi kunne træne mere, for vi er ikke så meget sammen som hold. Men jeg vil hellere spille kampe,” siger Borussia Dortmund-spilleren, der understreger, at Danmark går efter at vinde kampen, selvom den kun er en testmatch.

Danmark er i en femholdspulje i kvalifikationen til EM i fodbold i næste år, og de rød-hvide er oversiddere i første runde. Det europæiske fodboldforbund (UEFA) har forlangt, at oversidderne i femholdspuljerne skal spille venskabskampe mod hinanden, mens de øvrige hold afvikler kvalifikationskampe.

Danmark spiller den første kamp på udebane mod Schweiz  i EM-kvalifikationspuljen tirsdag aften. Lørdag skal Schweiz møde Georgien på udebane i deres første kvalifikationskamp. Puljens to øvrige hold er irland og Gibraltar.

 

 

Læs artiklen

Fodbold

Fuengirola mindes geniet, ‘Juanito’

Skrevet for

den

Tirsdag, den 2. april, er 27-årsdagen for Juan Gómez ‘Juanito’s død. Fodboldspilleren mistede tragisk livet i en trafikulykke i en alder af kun 37 år.

I den anledning vil Fuengirola, hvor Juan Gómez ‘Juanito’ blev født, mindes dette store fodboldtalent.

Juan Gómez González, kaldet ‘Juanito’, blev født i Fuengirola, Málaga den 17. november 1954.

Der gik ikke længe før hans barneben viste store talenter med en fodbold. Juanito blev senere beskrevet, som en spiller med en enorm drible evne.

Han er mest kendt for sin fantastiske karriere hos klubben Real Madrid, hvor han spillede på forward position. I løbet af 13 sæsoner deltog han i 350 La Liga-kampe og scorede 99 mål.

Juan Gómez døde den 2. april i 1992 i en tragisk trafikulykke på vej hjem efter en kamp i Calzada de Oropesa, Toledo. Han blev kun 37 år og efterlod tre børn.

Tirsdag, den 2. april og som hvert år, vil Fuengirola mindes dette store talent med et program dedikeret til ‘Juanito’.

Læs artiklen

Fodbold

Godt nyt for Danmark: Schweiz mangler deres farligste spillere

Skrevet for

den

Danmark møder i første runde af kvalifikationen til EM Schweiz, der må undvære deres to mest målfarlige spillere.

Hverken Haris Seferovic fra Benfica eller Xherdan Shaqiri fra Liverpool er med, når det på tirsdag går løs mellem Schweiz og Danmark i kvalifikationen til EM i fodbold næste år.

Haris Seferovic pådrog sig en overbelastningsskade, da Benfica tidligere på måneden spillede Europa League mod Dinamo Zagreb i Kroatien. Og Xherdan Shaqiri har fået betændelse i lysken og er derfor taget hjem fra det schweiziske landsholds træningslejr.

Tilsammen har de to spillere scoret 39 mål for det schweiziske landshold. Haris Seferovic præsterede at lave hattrick, da Schweiz i holdets sidste kamp i efterårets Nations League vandt 5-2 over Belgiens bronzevindere fra sidste års VM.

Med 15 mål er Haris Seferovic desuden topscorer i den portugisiske liga.

Xherdan Shaqiri skiftede i sommer til Liverpool fra Stoke, der rykkede ud af Premier League. På det seneste har han dog haft svært ved at få spilletid for Premier Leagues førerhold.

Schweiz’ træner, Vladimir Petkovic, tager det udadtil nogenlunde roligt, at to af holdets nøglespillere ikke kan spille.

“Det er ikke sådan, at vi er afhængige af én spiller. Når der er en spiller, der ikke kan være med, må resten af holdet bare give noget mere. Det er måden at kompensere på,” siger den schweiziske landstræner ifølge netmediet Nau.

Schweiziske medier spekulerer i, at Schweiz i angrebet stiller med tre mand fra Bundesligaen:

Steven Zuber (VfB Stuttgart), Admir Mehmedi (VfL Wolfsburg) og Breel Embolo (Schalke 04).

Midtbanen kommer så til at bestå af Granit Xhaka (Arsenal), Remo Freuler (Atalanta) og Denis Zakaria (Borussia Mönchengladbach).

Schweiz spiller første runde lørdag på udebane mod Georgien, mens Danmark er oversiddere i puljen, der består af fem hold, hvorfra to går videre til slutrunden.

Åge Hareides udvalgte spiller venskabskamp på udebane mod Kosovo torsdag.

Kampen mellem Schweiz og Danmark spilles tirsdag aften i Basel.

 

 

Læs artiklen

Fodbold

Christian Poulsen bliver assistent i Ajax

Skrevet for

den

Christian Poulsen, der tidligere spillede for Sevilla FC og det danske landshold, bliver fra den kommende sæson assistenttræner i hollandske Ajax.

Den 39-årige dansker har været tilknyttet Ajax i et stykke tid, og klubben har altså valgt at forfremme Christian Poulsen til assistent-træner i den kommende sæson, fordi den nuværende, Alfred Schreuder, bliver cheftræner i tyske Hoffenheim.

“Der har været en god kemi, og de må have set, at jeg kan bringe noget. Det er super spændende, og jeg ser Ajax som et sted, hvor jeg kan lære en masse,” siger Christian Poulsen til Ritzaus Bureau.

Christian Poulsen bliver assistent for den nuværende træner, Erik ten Haag, der har haft stor succes i jobbet. Senest slog Amsterdam-klubben de forsvarende Champions League-vindere, Real Madrid, ud af årets turnering.

Tidligere har Christian Poulsen spillet to år for Ajax. Det var i perioden 2012-14, hvor klubben i begge tilfælde vandt det hollandske mesterskab.

Inden da spillede han bl.a. for Sevilla FC i to år. Her var han en meget populær spiller i perioden 2006-08, hvor klubben både vandt den daværende UEFA Cup – der nu hedder Europa League – og den spanske pokalturnering én gang.

Christian Poulsen blev den første og hidtil eneste dansker, der opnåede at spille i Europas fem største ligaer. Foruden Sevilla FC nåede han også at repræsentere tyske Schalke 04, italienske Juventus, engelske Liverpool og franske Evian.

Han er dog hverken den første eller den eneste spiller, der har nået denne bedrift. Den første var rumæneren Florin Raducioiu, der optrådte for Espanyol i Spanien, VfB Stuttgart i Tyskland, West Ham i England, Monaco i England og flere italienske klubber – bl.a. Brescia.

Christian Poulsen var i sin aktive karriere midtbanespiller, og han nåede 92 kampe for det danske landshold. Han var med ved VM i 2002 og 2010 og ved EM i 2004 og i 2012.

Han har efter sit karrierestop i 2015 taget en træneruddannelse under det europæiske fodboldforbund (UEFA). Kontrakten med Ajax som assistenttræner er to-årig.

 

 

Læs artiklen

Fodbold

Luis Suárez har forstuvet anklen

Skrevet for

den

 

Luis Suárez har forstuvet højre ankel i søndagens kamp mod Real Betis, oplyser Barcelona.

Barcelona hentede en 4-1-sejr over Real Betis søndag aften, hvor Lionel Messi endnu engang strålede med et hattrick.

Luis Suárez måtte udgå mod slutningen af kampen, og Barcelona bekræfter nu, at han har forstuvet sin højre ankel.

Uruguayaneren skal igennem flere tests mandag for at se, hvor galt det står til, og hvor lang tid han skal være ude.

Den 32-årige Luis Alberto Suárez Díaz scorede målet til 3-0 i søndagens kamp.

 

 

Kilde Bold.dk

Læs artiklen

Populær