Spanien

Andaluserne genbruger som aldrig før

Skrevet for

den

Ifølge avisen Málaga Hoy genbrugte andaluserne i 2018 hele 245.875 tons plastik og emballage. Det er en stigning på 2,25 procent i forhold til 2017.

Fordelt per indbygger smed hver andaluser 11,7 kg plastik og emballage i de gule genbrugscontainere, hvilket svarer til en stigning på 10,4 procent i forhold til året før. Også pap og papir blev flittigt genbrugt, og her var tallet per indbygger 12,3 kg – en stigning på 10 procent.

Ifølge miljøorganisationen Ecoembes, hvis mærkesag er genbrug og miljø i Andausien, har den store fokus på miljø i hele verden smittet af på den enkelte andaluser, der nu tager sig ordentlig tid til at sortere affaldet, så det kommer i de rette genbrugscontainere. Men også på kommunalt plan har man gjort en stor indsats for at gøre det nemmere for borgerne at genbruge. Bare i 2018 har man opstillet 1.669 nye gule og blå containere i Andalusien, der nu totalt disponerer over 81.354 genbrugscontainere. Det betyder, at 99 procent af befolkningen i Andalusien nu har adgang til genbrugscontainere.

Samtidig har man installeret genbrugssystemer på steder, hvor der produceres meget affald som fx i lufthavne eller til festivaler.

Den store fremgang skyldes i stor grad de 91 kampagner, som Ecoembes sammen med kommunerne har kørt i løbet af 2018, hvor borgerne er blevet informeret om, hvor vigtigt – og nemt – det er at genbruge. Omkring 100.000 børn deltog desuden i skoleåret 2017/18 i projektet Recapacicla, der lærer børnene om genbrug, og den positive indvirkning det har på miljøet.

På landsbasis genbrugte spanierne 1.453.122 tons emballage og plastik i 2018, en stigning på 3,8 procent i forhold til året før. Mængden af genbrugt emballage og plastik udgør 1/4 af den samlede mængde genbrug i Spanien og placerer landet 10 procentpoint over EUs mål for genbrug for 2030. Den gode tendens betød også en besparelse på 1,45 millioner tons råmaterialer og en vandbesparelse på 20,3 millioner kubikmeter vand. Samdidig er CO2-udlsippet siden sidste år blevet reduceret med 1,6 millioner ton på landsbasis.

Louise har en BA i Erhverssprog Engelsk/Spansk med speciale i International Marketing og har arbejdet med salg & marketing, events og administration.

Samfund

Ufaglærte tjener det samme som i 90’erne

Skrevet for

den

Trods økonomisk vækst og generel fremgang i Spanien tjener ufaglærte unge mennesker i dag det samme som ufaglærte tjente i 1990’erne, skriver El País.

Den spanske centralbank advarer, at alt ikke er lutter lagkage i Spanien. En stor del af unge spaniere er enten arbejdsløse eller ufaglærte med lønninger, der ligger på samme niveau som for 20 til 25 år siden. Men det ser ikke meget bedre ud for faglærte spaniere, der i dag tjener det samme, som faglærte tjente for 10 år siden.  Og unge ufaglærte, der er født i 1987, tjener i dag 20 procent mindre end ufaglærte gjorde for et årti siden. Det fremgår af en rapport, som centralbanken netop har offentliggjort.

Den høje arbejdsløshed og færre arbejdstimer pr. uge er nogle af årsagerne til de negative tal, forklarer centralbanken i rapporten. Finanskrisen i Spanien i 2008 og de efterfølgende kriseår gik specielt hårdt ud over de unge spaniere, der enten var arbejdsløse eller måtte tage til takke med færre arbjedstimer pr. uge samt en lavere timeløn. Og det gør sig stadig gældende i dag.

Den spanske centalbank opfordrer derfor bl.a. til, at reglerne for arbejdsmarkedet ændres, så det bliver nemmere og billigere for virksomhederne at ansætte unge mennesker på langtidskontrakter.

Læs artiklen

Samfund

Flere rygere i Spanien

Skrevet for

den

Forskere i Catalonien kan efter en grundig undersøgelse af spaniernes rygemønster konkludere, at antallet af rygere i Spanien ikke er faldet så meget, som man havde forventet. Faktisk har man set en lille stigning de sidste to år. Forskernes opfordring er derfor at sætte afgifterne på cigaretter op, skriver Málaga Hoy.

Selvom antallet af rygere er faldet de sidste fire årtier, har der de sidste to år været en lille stigning i antallet af rygere på 3,3 procent, og ved udgangen af 2018 var 23,3 procent af den spanske befolkning rygere, mens 17 procent af de unge i aldersgruppen 15 – 25 år var rygere.

Selvom færre mænd i dag dør som følge af rygning, ser man stadig en stigning i antallet af kvinder, der dør af rygningsrelaterede sygdomme. Og det er til trods for adskillige antirygekampagner og stor fokus på de sygdomsrelaterede konsekvenser af rygning. Blandt mændene er størstedelen af rygerne 25 til 45 år, mens størstedelen af kvinder, der ryger, er 45 til 55 år.

Forskerne konkluderer på den baggrund, at den eneste måde, man kan få spanierne til at lægge cigaretterne på hylden, er ved at sætte afgifterne op og gøre det væsentligt dyrere at ryge.

Ifølge tal fra Hjerteforeningen røg 22 procent af danskerne ved udgangen af 2017, og blandt de unge i alderen 16 til 24 år røg 29 procent ved udgangen af 2017.

Læs artiklen

Samfund

Mindreårige immigranter ender på gaden

Skrevet for

den

Siden 2015 har 7.248 uledsagede mindreårige immigranter fundet deres vej til Barcelona. Og selvom størstedelen af dem er indlogeret på modtagecentre for mindreårige i byen, bor stadig flere i parker rundt omkring i byen, skriver El País.

Flere mindreårige, men også 18 til 20-årige immigranter søger mod Barcelonas mange parker, hvor de sover om natten. I årets første seks måneder er hele 1.129 nye mindreårige immigranter kommet til byen. I parken Sant Pau del Camp i El Raval-kvarteret holder omkring 100 børn og unge til. Om natten sover de rundt omkring i parken. Om dagen sniffer nogle lim, mens andre stjæler tasker og mobiltelefoner eller sælger stoffer. I værste fald ender de i prostitution. Ved foden af bjerget Montjuïc holder en anden gruppe unge og mindreårige immigranter til. Det samme gælder parken Collserola.

Selvom de fleste mindreårige, uledsagede immigranter overnatter på byens mange modtagecentre, så er det stadig alarmerende, at stadig flere børn og helt unge immigranter falder ud af systemet og vælger at leve på gaden, udmelder Cataloniens regionalregering La Generalitat. Der bliver derfor nu sendt flere socialrådgivere på gaden for at hjælpe de hundredvis af børn, der er faldet ud af systemet.

Ifølge en lokal præst Peio Sánchez, der også hjælper de mange hjemløse børn, har mange af dem mentale problemer eller er afhængige af stoffer, og de er derfor ofte meget agressive. “Beboerne i områderne, hvor de hjemløse holder til, mærker, at kriminaliteten er steget, og de føler sig utrygge. De unge er meget agressive overfor hinanden og andre, og det skaber problemer i lokalsamfundet,” siger Peio Sánchez, der mener, at der bør afsættes flere ressourcer. “Men der skal også gøres en indsats for at hjælpe de hjemløse immigranter, der er fyldt 18 år. De bliver ofte glemt, så snart de er myndige, og derfor søger flere af dem til parkerne, hvor andre hjemløse bor, og de kommer derfor aldrig ud af den onde cirkel,” forklarer præsten.

Læs artiklen

Spanien

Spanien har laveste dødelighed i EU

Skrevet for

den

Spanien er det land, der har den laveste dødelighed blandt EU-landene. Dødeligheden lå på 829 dødsfald pr. 100.000 indbyggere i 2016 ifølge nye tal fra Eurostat, skriver El País.

I den anden ende af skalaen ligger Bulgarien med 1.600 dødsfald pr. 100.000 indbyggere, mens Middelhavslandene Frankrig, Italien og Malta følger Spanien lige i hælene. Danmark ligger med 1.016 dødsfald pr. 100.000 indbyggere lidt over gennemsnittet for EU-landene (1.002).

Ifølge Manuel Anguita, præsident for hjerteforeningen i Spanien, skyldes den lave dødelighed ikke kun den sunde Middelhavskost med mange grøntsager og fisk, men i høj grad også den spanske livsstil. “I Spanien og de andre Middelhavslande er sociale relationer meget vigtige. Vi bevæger os mere udenfor for at være sammen med familie og venner, end man gør det i f.eks de nordiske lande,” forklarer Manuel Anguita.

Den lave dødelighed skyldes også en høj forventet levetid, der i Spanien ligger på 83 år. Gennemsnitslevetiden for OECD-landene er til sammenligning 80,6 år, og Spanien overgås på verdensplan kun af Japan med en gennemsnitlig levetid på 83,9 år.
Fra 1970 og frem til 2015 er levetiden i Spanien steget med mere en 10 år. Kombineret med en lav fødselsrate på kun 1,3 barn pr. kvinde er Spanien et af de lande i verden, der har den ældste befolkning, og det forventes, at 40 procent af befolkningen i Spanien i 2050 vil være 65 år eller derover.

 

 

 

Læs artiklen

Andalucia

Færre dræbt i trafikken

Skrevet for

den

Sidste år faldt antallet af dræbte i trafikken i Málaga med 41 procent. Det er en markant forbedring, selvom det krævede 39 omkomne – et tal der stadig er alt for højt ifølge det spanske trafikdirektorat DGT.

På landsbasis omkom 1.806 personer sidste år i trafikuheld. Heraf 323 i forbindelse med uheld på motorveje, hvilket er en stigning på fem procent i forhold til 2017, mens antallet af ofre på veje i byerne faldt med to procent.
“Selvom størstedelen af trafikuheld sker i byerne, er trafikuheld på motorveje ofte mere voldsomme og kræver desværre flere ofre,” siger Pere Navarro fra DGT.

Der er mange årsager til trafikuheld, men for tredje år i træk er førerens uopmærksomhed den største årsag og udgør 32 procent af alle trafikuheld, hvor personer omkommer, mens 22 procent af alle uheld med ofre skyldes overtrædelse af fartgrænsen, og 21 procent skyldes, at føreren af køretøjet er påvirket af alkohol eller narkotika.

Derfor intensiveres politiets kampagner og kontrol på vejene ekstra meget over sommeren, hvor der er mere trafik i Málaga-provinsen.

Tal og fakta om uopmærksomhed

  • I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor.
  • I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30 procent af den tid, vi kører bil.
  • 70 procent af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.
  • Kører du 80 km/t og kigger på din telefon i fire sekunder, svarer det til at køre 89 meter med en pose over hovedet!
  • Kører du 50 km/t og kigger på din telefon i fire sekunder, svarer det til at køre 56 meter med en pose over hovedet!

Kilder: DTU Transport

Læs artiklen

Samfund

Dommer i Madrid sætter den nye borgmester på plads

Skrevet for

den

Retten i Madrid har besluttet, at den nyvalgte borgmester ikke bare kan ændre på ‘Madrid Central’ og at politiet skal fortsætte med at give bøder til bilister, som ikke har adgang til området.

‘Madrid Central’ har fungeret siden den 30. november 2018 og siden den 16. marts i år har bilister fået en bøde på 90 euro, hvis de ikke havde noget at gøre i det 472 hektarer store område. Kun beboere og biler med “Cero” og “Eco” mærkat må køre i området. Ellers er det forbeholdt cyklister og gående.

Byen har fået stor ros for projektet og der har også været målt meget renere luft. Bedre end i de seneste 10 år.

Men den nyvalgte borgmester fra PP, José Luis Martinez–Almeida, vedtog, sammen med Cs og Vox, at fra den 30. juni, skulle der ikke længere uddeles bøder for at køre ind i området alligevel.

‘Madrid Central’ blev indført under den tidligere borgmester, Manuela Carmena fra Más Madrid, og det var førsteprioritet for det nye styre, at ændre hele planen.

Dommeren i Madrid begrunder sin beslutning med, at det nye styre vil tillade forureningen at stige ukontrollabelt. 80 organisationer, blandt andre Greenpeace og PSOE i Madrid, havde klaget til retten over beslutningen.

Sagen har også ramt de internationale medier, da Madrid ville blive den første europæiske by til aktivt at tilbagerulle tiltag mod luftforureningen, skriver El Pais.

Beslutningen medførte også store demonstrationer i Madrid i weekenden.

Læs artiklen

Populær