Europa

Alt tyder på, at marokkansk drabsvideo er ægte

Skrevet for

den

Norsk kriminalpoliti vil stadig gerne tale med pårørende til danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Uelands.

 

Alt tyder på, at drabsvideoen er ægte.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra det norske kriminalpoliti Kripos om den video, som hævder at vise drabet på én af de to skandinaviske kvinder, der blev fundet myrdet i Marokko mandag.

Ifølge Kripos er der  “ikke noget konkret, som ikke tyder på, at videoen er ægte”.

24-årige danske Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige norske Maren Ueland, som var rejst til Marokko sammen for at vandre op ad Toubkal-bjerget, blev fundet uden for deres telt med skader omkring nakken.

Politiet bekræfter i samme ombæring, at de fire mænd, som er blevet anholdt for dobbeltdrabet, er de samme, som i en anden video ses sværge troskab til Islamisk Stat (IS).

Dén video skulle være blevet filmet i sidste uge – før drabene, skriver politiet. Derfor bliver drabet også efterforsket som en terrorhandling.

»Hverken Norge eller Danmark synes at blive nævnt i videoen, ligesom der heller ikke bliver nævnt noget specifikt om, hvilken handling de skulle udføre,« skriver Kripos.

I videoen bliver der dog angiveligt råbt, at mordet er »hævn for vores brødre i Hajin,« som er den seneste faldne IS-højborg i Syrien – hvor amerikansk støttede grupper har dræbt mindst 820 IS-krigere.

I pressemeddelesen står der desuden, at de norske myndigheder stadig ønsker at høre fra pårørende og andre, der måtte have kendskab til sagen og de to veninders rejse til Marokko.

Mange har allerede henvendt sig til politiet med information om sagen efter selv at have set videoen, og Kripos oplyser at ville følge op med afhøringer.

»Vi har gennemført og skal gennemføre flere afhøringer af både pårørende og personer, som kendte den norske og danske kvinde,« oplyser politiet til Aftenposten.

Politiet kan dog ikke fortælle, om det er folk, som de har mødt på rejsen, der har sendt information til politiet:

»Vi kan ikke sige konkret, hvem der har sendt tips. Det er personer, som har information om deres rejse.«

Facebook samarbejde med både det danske og norske politi om at fjerne videoen fra det sociale medie. Det fortæller Facebooks chef i Danmark, Martin Ruby, til DR:

»Vi tillader ikke indhold på vores platforme, der forherliger eller opfordrer til terror eller massemord, og vi bruger både mennesker og kunstig intelligens-systemer til at fjerne den slags indhold, så hurtigt vi kan,« siger han til DR.

Videoen er delt på flere sociale medier og websites, og det kan være skadeligt for børn at se den, siger en forsker i vold og traumatisk stress til NRK.

Hun råder forældre til at tage en snak med deres børn om videoen, hvis de har set den på nettet.

»Ofte er problemet, at børn godt ved, at de har gjort noget forkert, hvis de har set sådan en video, og når de ved, at de har gjort noget forkert, ved de ikke, hvem de skal vende sig til for at få hjælp,« siger hun.

 

 

Kilde Berlingske

Nicolai er medejer af Costa Posten, han har flere års erfaring i jounalistk inden for design, business og fintech.

Danmark

Kan udlandsdanskere stemme til Folketingsvalget, den 5. juni?

Skrevet for

den

Som alle nok ved er der blevet trykket på den meget omtalte valg-knap i Danmark, men kan alle udlandsdanskere stemme? Ifølge organisationen Danes Worldwide ikke.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valg til Folketinget den 5. juni, som jo er grundlovsdag så ikke en helt almindelig onsdag.

Ikke alle udlandsdanskere kan dog stemme, da der i Grundloven står, at man for at kunne stemme til folketingsvalget skal have dansk indfødsret, være fyldt 18 år og ”have fast bopæl i riget”.

Til gengæld har danskere, der ligeledes har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og som bor i et EU-land, stemmeret til Europaparlamentsvalget den 26. maj. Det kræver dog, at man på forhånd er optaget på en særlig valgliste.

Du kan læse mere om stemmereglerne til Folketingsvalget her og til EU-parlamentsvalget her i de sammenfatninger Danes Worldwide har lavet.

Læs artiklen

Europa

Arkitekter skal konkurrere om nyt spir på Notre Dame

Skrevet for

den

Genopbygningen af brændte Notre Dame bliver til en international konkurrence. Det oplyser den franske premierminister, Edouard Philippe, ifølge nyhedsbureauet AP.

Premierministeren har annonceret en konkurrence for internationale arkitekter, der kan indsende bud på et nyt spir på Notre Dame-katedralen i Paris.

Det sker, efter at præsident Emmanuel Macron onsdag har afholdt et kabinetmøde om genopbygningen af den over 850 år gamle katedral, der blev opslugt af flammer mandag aften.

Konkurrence har til formål at “give Notre Dame et spir, som er tilpasset vor tids teknikker og udfordringer”, siger Philippe ifølge AP.

Han oplyste samtidig, at myndighederne endnu ikke har estimeret, hvor meget genopbygningen kommer til at koste. Indtil videre er det dog væltet ind med donationer fra flere kanter – heriblandt franske rigmænd. Onsdag formiddag nåede beløbet op på 995 millioner dollar – 6,5 milliarder danske kroner.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har meddelt, at kirken vil blive genskabt inden for fem år.

Læs artiklen

Europa

Brexit udskudt i et halvt år

Skrevet for

den

Efter et kompromis i aftes er Brexit nu udskudt i et halvt år, så briterne får mulighed for at stemme en skilsmisseaftale igennem i Parlamentet, så det ikke bliver en dyr og kaotisk skilsmisse.

Over midnat blev de 27 tilbageværende medlemmer af EU enige om en ny dato for den britiske udmeldelse. Den nye dato er sat til den 31. oktober. Dermed skal briterne altså stemme til EU-valget sidst i maj.

Forlængelsen er fleksibel, så briterne kan forlade EU inden, hvis de altså kan blive enige med sig selv om det.

Aftalen om en forlængelse var et kompromis, hvor flere lande ønskede endnu mere tid til at finde en god løsning, mens blandt andre Frankrig talte for en meget kort forlængelse.

Storbritannien skulle oprindeligt have forladt EU den 29. marts, men da det viste sig umuligt at få godkendt skilsmisseaftalen i det britiske parlament, blev datoen rykket til den 12. april.

Læs artiklen

Europa

EU: Automatisk nødbremse i 2022

Skrevet for

den

En bred vifte af nye sikkerhedssystemer skal være obligatoriske allerede i år 2022, mener EU-kommissionen. Bilen skal f.eks. kunne bremse ved 130 km/t.

Om tre år skal alle nye biler kunne bremse selv, hvis en bil eller fodgænger pludselig bevæger sig ud foran.

De skal kunne holde sig indenfor vejbanen uden hjælp fra føreren, og – måske mest opsigtsvækkende – stoppe deres acceleration, når hastighedsgrænsen er nået. Også i tilfælde, hvor føreren gerne vil køre hurtigere.

Det er blot nogle af systemerne i den omfattende pakke af sikkerhedsforanstaltninger, som EU-Parlamentet, -Kommissionen og Det Europæiske Råd er nået til enighed om. Aftalen har været længe undervejs og mangler nu blot at blive endeligt godkendt.

Det skriver EU-kommissionen i en pressemeddelelse.

Vil redde 25.000 liv

Foruden sikkerhedssystemerne til biler lægger aftalen op til, at fremtidens lastbiler og busser skal se helt anderledes ud. Fra september 2025 skal de leve op til den såkaldte ‘direct vision’-standard, der indebærer, at chaufførerne skal kunne se en betydeligt større del af vejen gennem ruderne, end tilfældet er i dag.

Håbet er, at de nye retningslinjer kan gøre de blinde vinkler mindre og derved mindske antallet af højresvingsulykker.

EU-politikerne anslår, at den samlede pakke vil kunne redde 25.000 liv, mens mindst 140.000 europæere vil kunne undgå alvorlige kvæstelser i trafikken frem mod 2038. EU har et langsigtet må om, at ingen må miste livet eller blive alvorligt kvæstet i trafikken i 2050, og den nye aftale er her et skridt på vejen.

I alt 25.643 mennesker blev dræbt i trafikken i EU i 2016 – det seneste år, EU har indsamlet og offentliggjort data om.

– Hvert år mister 25.000 deres liv på vores veje. Flertallet af ulykkerne er forårsaget af menneskelige fejl. Vi kan og må gøre noget ved dette.  Ved at gøre de nye avancerede sikkerhedsforanstaltninger obligatoriske kan vi gentage den forandring, vi så da sikkerhedsselen i sin tid blev introduceret. Mange af de nye systemer eksisterer allerede, og de ses især i luksusbiler, siger EU kommissær Elżbieta Bieńkowska i pressemeddelelsen og tilføjer:

– Nu vil vi øge sikkerhedsniveauet over hele linjen og bane vej for fremtidens forbundne og selvkørende mobilitet.

Fartbegrænser er på vej

Den avancerede fartkontrol, der skal regulere bilens hastighed efter den gældende hastighedsgrænse, har allerede fået en del mediebevågenhed. Det skyldes måske mest af alt, at den potentielt kan gøre føreren ude af stand til at køre med den hastighed, som vedkommende ønsker.

Tilbage i februar skrev det britiske medie Auto Express dog, at det til at begynde med vil blive muligt at slå systemet fra. En beslutning, man angiveligt har truffet ‘af hensyn til offentlighedens accept ved introduktionen’.

Vælger man at slå systemet fra, vil man ifølge mediet stadig få en påmindelse, der minder om nutidens selehusker – det vil sige højlydte advarselssignaler gennem højtalerne, hvis man overskrider hastighedsgrænsen.

 

 

Kilde Ekstra Bladet

Læs artiklen

Europa

Officielt: Engangsplastik forbydes i EU

Skrevet for

den

Et forbud mod blandt andet tallerkener, bestik og sugerør af engangsplastik er godt på vej efter Europa-Parlamentet onsdag stemte for.

Europa-Parlamentet har onsdag eftermiddag stemt for, at forbyde blandt andet tallerkener, bestik, sugerør og vatpinde af engangsplastik.

Det sker for at mindske forureningen af verdenshavene. Aftalen om forbuddet, der blev vedtaget med et overvældende flertal, blev allerede uformelt indgået mellem medlemslandene, EU-Kommissionen og parlamentet sidste år.

Men med det samlede parlamentets godkendelse kan forbuddet nu træde i kraft. Det ventes at blive implementeret fra 2021.

Det er ikke kun tallerkener, bestik, sugerør og vatpinde af plastik, der bliver forbudt. Også ballonholdere af plastik er omfattet af forbuddet.

Slut med sjov og ballade

I debatten inden afstemningen rokkede netop balloner ved nogle af parlamentarikernes følelser.

– Vi skal være innovative, men vi skal jo ikke tage det sjove fra folk. Det er ude af proportioner. Vi skal ikke sidde her i parlamentet og sige, at nu er det slut med sjov og ballade, lød det fra tyske Peter Liese.

Med loven har man også sat et mål om, at 90 procent af alle plastikflasker bliver indsamlet til genbrug inden 2029.

 

 

 

Kilde DR/ritzau/

Læs artiklen

Europa

Stjålet Picasso fundet i Amsterdam

Skrevet for

den

Maleriet, ‘Busto de Mujer’, var ejet af en saudisk sheik, der købte det i 1980’erne. I 1999 blev maleriet stjålet, men nu er det dukket op til overfladen igen. 

Maleriet ‘Busto de Mujer’, af den spanske kunstner Pablo Picasso, blev for tyve år siden stjålet fra en arabisk sheik. Han havde maleriet hængende på sin yatch i Antibes, Frankrig.

Den arabiske sheik udlovede dengang en dusør på 400.000 euro, men efter nogle år uden noget spor godtog Abdul Mohsen Abdulmalik fire millioner i erstatning fra sit forsikringsselskab.

Ifølge kilder har det famøse maleri nok skiftet hænder i underverdenen mindst tyve gange på de lige så mange år, men i dag har den hollandske kunstforsker Arthur Brand kunne berette således:

“Jeg er meget begejstret, vi taler om den største kunstner i det 20. århundrede, og dette var et af Picassos største værker og tillige hans yndlings. Pablo Picasso ønskede aldrig at sælge maleriet, men havde det hængende i sit hjem indtil han døde, den 8. april 1973. Nu er maleriet fundet”.

‘Busto de Mujer’ (En Kvindes Buste) er et portræt af Dora Maar, som dannede par med Picasso i 30- og 40’erne. Den spanske kunstner malede hende i 1938, hvorefter han altså beholdte maleriet indtil sin død.

En amerikansk ekspert, der allerede har analyseret maleriet på et ukendt sted i Amsterdam, har etableret dets ægthed og maleriets oprindelige ejer vil nu blive tilbudt at få det igen, hvis han tilbagebetaler de fire mio. fra forsikringsselskabet. Maleriet menes i dag, at have en værdi af 25 millioner euro.

Læs artiklen

Populær