Selskabet Air Berlin flyver for sidste gang den 28. oktober

Selskabet Air Berlin flyver for sidste gang den 28. oktober

 

Det konkursramte flyselskab, Air Berlin vil senest den 28. oktober indstille alle flyvninger.

 

Air Berlin erklærede sig konkurs i august, og det er for øjeblikket et regeringslån, som holder selskabets fly på vingerne. Det sker, for at selskabet får tid til at forhandle med investorer om salg og overtagelser.

Tyske Lufthansa står ifølge Bloomberg News klar til at overtage omkring 80 fly fra Air Berlin.

Lufthansa har i forvejen lejet 38 fly fra Air Berlin, som flyselskabet er klar til at overtage, men derudover er det også interesseret i at købe yderligere 40 fly.

Air Berlins samlede flåde består af 140 fly, og ud over Lufthansa har britiske Easyjet og IAG – ejeren af British Airways – vist interesse for nogle af flyene.

Flyselskabet kan tilbyde 3000 ud af Air Berlins omkring 8000 ansatte et job, og jobperspektiver er et af nøglekriterierne for udvælgelse under tysk konkurslovgivning.

Omkring 1400 af Air Berlins ansatte kan komme til at stå ledige inden for kort tid, viser fagforeningsdokumenter som i weekenden kom det franske nyhedsbureau i hænde.

Air Berlin gik i betalingsstandsning for nogle uger siden efter en række svære år. Flyselskabet har siden 2008 været plaget af røde tal på bundlinjen og har oparbejdet en gæld på 1,2 mia. euro.

I sidste ende valgte storaktionæren Etihad at trække stikket.

 

 

 

 

 

 

Kilde Berlingske/ritzau/AFP

Fortæl os hvad du mener om denne artikel