6,7 millioner rejsende over ’Puente de la Constitución’

6,7 millioner rejsende over ’Puente de la Constitución’

 

DGT advarer bilister om øget trafik i forbindelse med helligdagene, d. 6. og d. 8. december.

 

Día de la Constitución (den spanske forfatningsdag) fejres den 6. december og ’la Inmaculada Concepción’ (Marias undfangelsesdag) fejres den 8. december.

Disse to helligdage falder i år på en onsdag og en fredag, hvilket gør at mange har taget torsdagen i mellem fri – altså lavet en bro (puente).

Dette giver så folk en lille før-juleferie til, at besøge fjerne familiemedlemmer eller måske tage på skiferie.

Generaldirektoratet for Trafik (DGT) mener, at mange vil begynde deres ferie i dag, d. 5. december ved eftermiddagstid.

Traficó forudser hele 6,7 millioner rejsende over denne ’puente’ – med flest bilister på de spanske veje i dag og på søndag.

DGT advarer, at over disse kommende dage har de styrket deres mandskab. Betjente vil især være på vagt overfor fartsyndere og udføre kontrol af alkohol- og narkopåvirket trafikanter.

Husk også selen, hvilket nu kan spores via kameraer.

DGT minder om, at vejrforholdene på denne tid af året yderligere kan komplicere trafikken, så det er “yderst vigtigt” at planlægge turen og have vinterdæk på bilen.

Hvis turen går til bjergområder råder DGT yderligere, at man har snekæder med sig.

 

 

Vi, her på redaktionen, ønsker alle en dejlig ’Puente de la Constitución’.

Fortæl os hvad du mener om denne artikel