35.000 sang farvel til Kim Larsen

35.000 sang farvel til Kim Larsen

 

Med fortolkninger af nogle af musikscenens største stjerner blev Kim Larsen søndag hyldet ved et mindeshow.

 

Og selv om få versioner løftede sig fra originalen, var det svært ikke at blive rørt af 35.000 mennesker i alle aldre, der sang med på »Kvinde Min« og »Joanna«.

Vesterbrogade var spærret af fra krydset ved Bernstoffsgade og hele vejen ned til Rådhuspladsen, men allerede ved Frihedsstøtten begyndte strømmen af mennesker.

Ældre ægtepar med hinanden i hånden, forældre med børn på skuldrene og unge med sixpacks med øl under armen.

Der var sort af mennesker hele vejen ned af Vesterbrogade, og de var alle sammen kommet for at sige farvel til Kim Larsen.

For den nu afdøde popsanger var om nogen en sanger af folket, og med sine bramfri sange på fladt christianshavnerdansk var han ikke kun de skæve eksistensers stemme.

Han var også hippiernes, børnefamiliernes, lastbilchaufførernes, børnenes, ungdommens og ikke mindst andengenerationsindvandrernes stemme og lydsporet til mere end tre generationers barndom og ungdom.

Hele Danmarks trubadur

Vi har alle vores minde, vores sang og vores følelsesmæssige tilknytning til Kim Larsen, og derfor var det ikke overraskende, at mere end 35.000 mennesker var mødt op på Rådhuspladsen for at synge fællessang og sige farvel, da DR søndag hyldede ham med en mindekoncert hvor en lang række af musikscenens største navne som The Minds of 99, Magtens Korridorer, Oh Land, Caroline Henderson og Rasmus Walter fortolkede hans numre.

Allerede inden Caroline Henderson sang »Som Et Strejf Af En Dråbe« var der fællessang på Rådhuspladsen. Det var dog langt fra alle de optrædende, der slap godt fra deres versioner – flere gange gik der lige lovligt meget Sam’s Bar i den.

Men især The Minds of 99s krystalklare fortolkning af »Kvinde Min« sad lige i skabet, og understregede at forsanger Niels Brandt format som en af landets største sangere. Kim Larsen spillede aldrig solo på Roskilde Festivals Orange Scene, men der var noget magisk over at høre 35.000 mennesker synge: Så kvinde kom og drøm med mig/ I den lange nat/ Når stjernene de funkler/ Og blinker som besat

En tam affære

Kim Larsen hadede at blive hyldet. Han takkede pænt nej til prisuddelinger, og i 2006 afviste han at modtage et ridderkors af dronningen. Men danskerne havde brug for at sige ordentligt farvel til den stemme, der har sat ord på livets aspekter siden starten af 70’erne, så hvis han kiggede med fra det hinsides, måtte han må finde sig i hyldesten.

Mellem numrene blev der vist arkivmateriale fra Kim Larsens lange karriere, bl.a. det legendariske klip, hvor han fastslår, at »Damer og musik er det, jeg er mest fascineret af. Hvis der ikke var nogen damer, ville der ikke blive lavet noget musik.« Det er nok ikke helt forkert.

Selve showet var en lidt tam affære, der understregede hvor karakteristisk og særegen en sanger Kim Larsen reelt var. Hverken Michael Falchs version af »Midt Om Natten« eller Carl Emil Petersens »Jutlandia« føjede noget nyt eller mindeværdigt til originalen.

En fortolkning ramte dog helt rent i hjertekulen – nemlig den helt unge Alfred Nordhøj Kann fra DRs kor, der med sin fine, følelsesladede version af »Joana« fik hele Rådhuspladsen til at løfte sig. Også Kwamie Livs sortranede, nedtonede fortolkning af »Pianomand« var virkelig rørende.

Til sidst satte Magtens Korridorer tiltrængt strøm til showet med to hårdtslående versioner af »Det Bedste Til Mig Og Mine Venner« og ikke mindst »Rabalderstræde«. I ægte Larsen-stil indtog forsanger Johan Olsen scenen med en tændt smøg hængende i mundvigen.

»Hvornår kommer Kim Larsen?«

Bag ved mig stod et forældrepar med to piger på omkring fem og syv år, og den mindste ramte hovedet på sømmet, da hun spurgte, hvornår Kim Larsen egentlig kom på scenen?

For mindeshowet understregede, at vi med Kim Larsens død har mistet et af de sidste store ikoner, der kan samler nationen på tværs af alder, socialklasse og baggrund. Og han efterlader et kæmpemæssigt stort hul, som ikke kan udfyldes – hverken af en eminent sangskriver som Niels Brandt eller et bragende godt rockband som Magtens Korridorer. »Lune Larsen« samlede danskernei fire årtier, og sådan en popstjerne får vi aldrig igen.

Dels på grund af hans brede folkelige appel, og dels fordi vores musikforbrug har ændret sig de sidste 15 år, så folk ikke længere køber albums, men i stedet har individualiseret deres musikforbrug via streamingtjenester som Spotify, Tidal eller Apple Music.

Vi får aldrig en popsanger og trubadur med så folkelig bred appel som Kim Larsen. Men musikken har vi heldigvis stadig. Til evig tid.

 

 

 

 

Kilde Berlingske