Andalucia

30,6 mio. besøgte Andalucía i 2018

Skrevet for

den

 

I forbindelse med turistmesse i Madrid har den nye præsident for ‘la Junta de Andalucía’ afsløret fantastiske tal.

 

Den nye præsident for den andalusiske regering, Juanma Moreno, afslørede på Fitur sidste års tal.

Hele 30,6 millioner mennesker besøgte Andalucía i 2018. Dette er atter en rekord.

Den internationale turistmesse, Fitur, der blev indviet i går, bliver afholdt til på søndag i Madrid.

Disse besøgende lagde sidste år cirka 21 milliarder euro i alene denne sydlige region i landet.

Turisterne var også årsag til, at flere folk kom i arbejde, da beskæftigelsen i denne sektor steg med 4 procent.

Andalucía er verdenskendt for sine hvide landsbyer, olivenolie, musik, hav og naturligvis sol.

Regionen, der består af Almería, Cádiz, Córdoba, Granada, Huelva, Jaén, Málaga og Sevilla, sigter mod et endnu bedre år 2019.

 

¡Viva Andalucía!

Liselotte er uddannet indenfor marketing, salg, regnskab. Hun har de sidste 4 år arbejdet med Costa Posten online.

Andalucia

Andaluserne er udmattede og trætte

Skrevet for

den

Man skulle tro, at andaluserne med deres siesta og “laid-back” gemyt er et veludhvilet folk, men en ny undersøgelse foretaget af Alpha Research viser, at syv ud af ti andalusere føler sig meget udmattede og trætte.

Årsagen hertil er først og fremmest mangel på søvn, men også dårlige arbejdsforhold og mangel på motion har indflydelse på den enkelte andalusers velvære. Hele 70,7 procent af de adspurgte andalusere siger, at de generelt føler sig meget trætte og udmattede. Samtidig føler de større tristhed og mismod, og hver tredje mærker også en større vrede eller nervøsitet, når de er trætte.

Arbejdsrelateret stress er for 76 procent af de adspurgte hovedårsagen til, at de føler sig trætte. Derefter kommer ufleksible arbejdstider med 46,7 procent.

Det er videnskabeligt bevist, at man kan overvinde træthed og udmattethed  ved at dyrke motion. Alligevel er det kun cirka 60 procent af den andalusiske befolkning, der dyrker motion. Et tal der dog ligger lidt over gennemsnittet for hele landet. Blandt de mest populære idrætsaktiviteter blandt andaluserne er fitness, gåture, meditering og yoga.

Også kost har stor betydning for menneskets velvære. Hele 58,7 procent af de adspurgte i undersøgelsen mener, at de spiser en sund og balanceret kost til dagligt, mens kun ti procent indrømmer, at de generelt fører en usund livsstil. Otte ud af ti er samtidig godt klar over, at en sund og balanceret kost til hverdag markant vil ændre den træthed, de føler til hverdag.

Undersøgelsen er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af dokumentaren “Kómoda; la vida sin energía”.

Læs artiklen

Andalucia

Vox scorer kassen i Andalusien

Skrevet for

den


Spaniens ekstreme højreparti, Vox, får op mod tre mio.€ i partistøtte, efter deres gennembrud ved valget i Andalusien.

Ved valget i december 2018 kom Vox ind i parlamentet i Andalusien med 12 medlemmer. De gik blandt andet til valg på store nedskæringer i partistøtten, men med udsigten til de mange penge er dette valgløfte røget langt ned på prioriteringslisten, skriver El Pais.

Det var ellers et krav fra Vox, for at støtte skiftet fra PSOEs 36-årige ubrudte regeringsmagt til PPs Juan Moreno, at partistøtten skulle reduceres med op til 75%.

Vox’s medlemmer i regionen har ikke taget initiativ til at frasige sig de mange penge. Der er større og vigtigere politiske sager, end det, lyder argumentet.

Læs artiklen

Andalucia

Skandinavisk mand anholdt i Nerja

Skrevet for

den

En ældre, skandinavisk mand er mandag blevet anholdt af politiet i Nerja, Málaga på Costa del Sol.

Manden i 70’erne er nu anklaget for, at have forsøgt at myrde sin kone.  

Kvinden løb over til en nabo på calle Casablanca i Nerja for at få hjælp.

Fra naboens hjem natten til mandag blev 112-alarmcentralen ringet op.

Tilsyneladende havde manden knivstukket sin kone og forsøgt at kvæle hende.

Efter mishandlingen faldt manden i søvn, hvorefter kvinden på samme alder søgte hjælp.

Ifølge avisen Diario Sur lider manden af psykiske problemer, samtidig var han fuld. 

Manden har fået polititilhold mod at opsøge sin kone, indtil han skal for retten.

I skrivende stund vides ikke fra hvilken af de skandinaviske lande manden stammer fra.

Der bor især mange svenskere og nordmænd i El Capistrano-området, hvor forbrydelsen natten til mandag hændte.

Læs artiklen

Andalucia

Kun Andalucía går fri for kulde

Skrevet for

den

Her i Andalucía forventes der op til 27 grader i Sevilla og Cordoba, mens resten af landet igen får lidt kulde.

Dette er ifølge Statens Meteorologiske Agentur (Aemet) for denne mandag, d. 11. marts.

Hele landet på nær Andalucía og De Kanariske Øer kan godt finde tørklæderne frem igen.

Der forventes meget stærke vindstød i den nordøstlige del af landet samt i Valencia.

Undtagen på De Kanariske Øer og her i Andalucía vil temperaturer generelt gå ned.

Aemet forventer på denne mandag op til 27 grader i Sevilla og Cordoba her i Andalucía.

Derimod vil Castellón og Tarragona og Girona-områderne opleve vind på op til 80 km/t.

Dette kan ved kysten i disse områder forårsage bølger på op til fire meter, ifølge Aemet.

For os her i Málaga ser det ud til, at vi får en fænomenal uge med høje temperaturer.

Disse temperaturer på op til 25 grader ligger langt over normalen for denne årstid.

I dag, onsdag og på søndag vil temperaturen ligge på hhv. 23, 24 og 25 grader Celsius.

Resten af dagene vil de svinge mellem 19 og 21, mens nætter vil ligge mellem 11 og 16.

Den helt ekstrem lune nat for en marts måned bliver natten til den ligeledes varme onsdag.

I denne uge er der nul regn i sigte og vinden vil ligge på maksimalt 20 kilometer i timen.

Vejret i Danmark er, ifølge Berlingske Tidende, gået i efterårs-mode med masser af regn.

Her er foråret godt i gang med de nu gule pletter i landskabet. Det er mimoser.

Læs artiklen

Andalucia

Mand anholdt for at sulte bror til døde

Skrevet for

den

 

Den anholdte havde tilsyneladende begravet sin bror ude på landet for stadig, at kunne modtage hans pension.

 

Den afdøde bror på 35 år var handicappet og den nu anholdte var hans plejer.

Efter han havde sultet ham til døde begravede han sin bror ude på landet og forlod hjemmet.

Politiet fandt den 38-årige bror på et hostal i Motril, i provinsen Granada.

De to brødre havde boet i familiens hjem i Órgiva (Granada), efter begge forældre var døde.

Ved politiets forespørgsel om hvor hans bror var svarede han, at han nu boede hos en onkel.

Ved nærmere undersøgelse fandt politiet ud af at denne ‘tio’ døde tilbage i 2003.

Manden tilstod ikke længe efter, at hans bror var død og han havde begravet ham.

Dagen efter fandt politiet liget af hans 35-årige bror begravet ude på landet.

Obduktion har nu bevist, at broderen døde af sult. Der var ingen tegn på vold.

Han døde i sidste måned, præcis dato vides endnu ikke.

Broderen er nu anklaget for forsømmelse af en handicappet person.

Politiet i Granada undersøger fortsat sagen…

Læs artiklen

Andalucia

Par anholdt i Cádiz for at svindle ældre

Skrevet for

den

 

Guardia Civil i Cádiz har anholdt et cubansk/tysk par for at mishandle og stjæle fra ældre mennesker.

 

Parret, der agerede som plejere, holdt deres ofre fanget i et rædselshus (casa de los horrores).

Undersøgelsen har afsløret at fem personer, der har været under ‘deres vinger’, efterfølgende er døde.

Parret fandt ældre, enlige og velhavende mennesker, som de så tilsyneladende udnyttede under påstanden om at passe og pleje dem.

Villaen i Cádiz fandt politiet under uhygieniske forhold, hvor de ældre blev madet via sonder.

Guardia Civil mener, at parret indenfor kort tid har svindlet sig til næsten 2 millioner euro.

Politiet i Cadiz fik nys om disse ‘plejere’, da det tyske politi havde anmodet om deres hjælp.

De ledte efter en tysk borger på 101 år ved navn Maria, som for nylig var flyttet til Cádiz fra Tenerife.

Maria var en velhavende dame med fast ejendom, indtil disse mennesker fik fat i hende.

Tilsyneladende tvang de hende til at flytte, og til at underskrive legale papirer om pengesager og arv.

Politiet fandt Maria på et plejehjem i Chiclana de la Frontera, hvor hun var ankommet efter et hospitalsophold.

Ifølge politiet var hun næsten ved at dø af mangel på næring, efter hun havde været i kløerne på disse mennesker.

Parret af cubansk og tysk nationalitet er nu blevet anholdt, mens politiet fortsat undersøger sagen.

Læs artiklen

Populær