23-årig, formodentlig død, efter ulykke i Cádiz

23-årig, formodentlig død, efter ulykke i Cádiz

 

I skrivende stund leder redningstjenesten efter en 23-årig spanier, der forsvandt i Middelhavet i søndags.

Den 23-årige spanier, ved navn Fidel Jiménez Marín, var på fisketur med en ven, da tragedien hændte.

Spearfishing var Fidel Jiménez Maríns “store lidenskab”. Han havde praktiseret denne hobby siden han var ti.

I søndags, da Fidel netop udøvede sin hobby og yndlingssport uden lufttanke, ville skæbnen altså noget andet.

Han og hans ven, Juan Toro var på fisketur ud fra Barbateñas kyst i området af La Aceitera de Trafalgar i Cádiz. 

Efter første dykning uden problemer kom Fidel, ifølge sin ven, op til overfladen, tilsyneladende bevidstløs. 

Juan Toro forsøgte at hjælpe sin ven, men på grund af kraftig strøm i området formåede han ikke at bringe ham ombord.

Den 23-årige spanier sank hurtig til bunds og man leder stadig, nu tirsdag, efter hans formodede lig.

Hans forældre, Montserrat og Fidel, befinder sig nu i Barbates havn, hvor de venter på nyheder om deres søn.

Fidels mor har ikke mange forhåbninger om at de finder hendes søn i live, men “bare jeg får ham hjem”.