Europa

2018 var varmeste år i Europa nogensinde

Skrevet for

den

 

Sibirisk kulde i februar og marts forhindrede dog et rekordvarmt 2018 i Danmark.

 

Europæerne svedte som aldrig før sidste år.

Her i Sydspanien synes vi ikke det var så slemt, men måske fordi vi er vant til varmen.

Ifølge kilde blev 2018 i Europa hele 1,78 grader varmere end normalt.

Det slår en ny klimarapport fra National Oceanic and Atmospheric Administration, NOAA fast.

– Det er årstid for regnskaber – også på klimafronten – og sidste år havde Europa det varmeste år, siger metorolog.

– Vi ser generelt en voldsom acceleration i temperaturstigningen på det europæiske kontinent, fortæller Anders Brandt.

Siden 1980 er temperaturen i Europa steget med 0,43 grader per årti.

Ifølge Lau Blaxekjær, der er forsker i klima og bæredygtig udvikling ved Nordisk Institut for Asienstudier, stemmer temperaturstigningen overens med de prognoser, forskerne har liggende:

– Det er primært udledningen af drivhusgasser og især fossile brændsler som for eksempel afbrænding af kul, olie og gas, der er skyld i temperaturstigningen. Der er også andre menneskeskabte årsager – for eksempel fældning af skov og opdræt af kvæg, siger han.

Vidtrækkende konsekvenser

De klimaforandringer, som vi ser på grund af de stigende temperaturer, har vidtrækkende konsekvenser.

Blandt andet får vi sværere ved at dyrke den mad, vi har brug for, fordi vejret enten er for tørt eller for vådt.

– Vejret bliver mere ekstremt og derfor sværere at tage højde for i landbruget. Klimaforandringerne betyder, at vi i fremtiden kommer til at se meget store flygtningestrømme som konsekvens af vejret. Om 50, 60 eller 70 år kan vi risikere, at der bliver steder på jorden, hvor der bliver så varmt, at man dør, siger Lau Blaxekjær.

Forskeren er derfor ikke overrasket over, at man flere steder i verden ser unge gå på gaden og demonstrere for miljøet.

– Det er deres fremtid. De mest alvorlige konsekvenser ser vi først om 50 til 100 år, og derfor er det svært at håndtere politisk nu. Vores politiske system er indrettet til at håndtere meget kortsigtede problemstillinger, lyder vurderingen fra Lau Blaxekjær.

Danmark havde i 2018 det næstvarmeste år siden 1873.

– Og det er til trods for, at vi i februar og marts oplevede sibirisk kulde. Den varmeste sommer i mere end 100 år gjorde udfaldet, siger Anders Brandt.

 

 

Kilde TV 2 Vejr

Nicolai er medejer af Costa Posten, han har flere års erfaring i jounalistk inden for design, business og fintech.

Danmark

Kan udlandsdanskere stemme til Folketingsvalget, den 5. juni?

Skrevet for

den

Som alle nok ved er der blevet trykket på den meget omtalte valg-knap i Danmark, men kan alle udlandsdanskere stemme? Ifølge organisationen Danes Worldwide ikke.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valg til Folketinget den 5. juni, som jo er grundlovsdag så ikke en helt almindelig onsdag.

Ikke alle udlandsdanskere kan dog stemme, da der i Grundloven står, at man for at kunne stemme til folketingsvalget skal have dansk indfødsret, være fyldt 18 år og ”have fast bopæl i riget”.

Til gengæld har danskere, der ligeledes har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og som bor i et EU-land, stemmeret til Europaparlamentsvalget den 26. maj. Det kræver dog, at man på forhånd er optaget på en særlig valgliste.

Du kan læse mere om stemmereglerne til Folketingsvalget her og til EU-parlamentsvalget her i de sammenfatninger Danes Worldwide har lavet.

Læs artiklen

Europa

Arkitekter skal konkurrere om nyt spir på Notre Dame

Skrevet for

den

Genopbygningen af brændte Notre Dame bliver til en international konkurrence. Det oplyser den franske premierminister, Edouard Philippe, ifølge nyhedsbureauet AP.

Premierministeren har annonceret en konkurrence for internationale arkitekter, der kan indsende bud på et nyt spir på Notre Dame-katedralen i Paris.

Det sker, efter at præsident Emmanuel Macron onsdag har afholdt et kabinetmøde om genopbygningen af den over 850 år gamle katedral, der blev opslugt af flammer mandag aften.

Konkurrence har til formål at “give Notre Dame et spir, som er tilpasset vor tids teknikker og udfordringer”, siger Philippe ifølge AP.

Han oplyste samtidig, at myndighederne endnu ikke har estimeret, hvor meget genopbygningen kommer til at koste. Indtil videre er det dog væltet ind med donationer fra flere kanter – heriblandt franske rigmænd. Onsdag formiddag nåede beløbet op på 995 millioner dollar – 6,5 milliarder danske kroner.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har meddelt, at kirken vil blive genskabt inden for fem år.

Læs artiklen

Europa

Brexit udskudt i et halvt år

Skrevet for

den

Efter et kompromis i aftes er Brexit nu udskudt i et halvt år, så briterne får mulighed for at stemme en skilsmisseaftale igennem i Parlamentet, så det ikke bliver en dyr og kaotisk skilsmisse.

Over midnat blev de 27 tilbageværende medlemmer af EU enige om en ny dato for den britiske udmeldelse. Den nye dato er sat til den 31. oktober. Dermed skal briterne altså stemme til EU-valget sidst i maj.

Forlængelsen er fleksibel, så briterne kan forlade EU inden, hvis de altså kan blive enige med sig selv om det.

Aftalen om en forlængelse var et kompromis, hvor flere lande ønskede endnu mere tid til at finde en god løsning, mens blandt andre Frankrig talte for en meget kort forlængelse.

Storbritannien skulle oprindeligt have forladt EU den 29. marts, men da det viste sig umuligt at få godkendt skilsmisseaftalen i det britiske parlament, blev datoen rykket til den 12. april.

Læs artiklen

Europa

EU: Automatisk nødbremse i 2022

Skrevet for

den

En bred vifte af nye sikkerhedssystemer skal være obligatoriske allerede i år 2022, mener EU-kommissionen. Bilen skal f.eks. kunne bremse ved 130 km/t.

Om tre år skal alle nye biler kunne bremse selv, hvis en bil eller fodgænger pludselig bevæger sig ud foran.

De skal kunne holde sig indenfor vejbanen uden hjælp fra føreren, og – måske mest opsigtsvækkende – stoppe deres acceleration, når hastighedsgrænsen er nået. Også i tilfælde, hvor føreren gerne vil køre hurtigere.

Det er blot nogle af systemerne i den omfattende pakke af sikkerhedsforanstaltninger, som EU-Parlamentet, -Kommissionen og Det Europæiske Råd er nået til enighed om. Aftalen har været længe undervejs og mangler nu blot at blive endeligt godkendt.

Det skriver EU-kommissionen i en pressemeddelelse.

Vil redde 25.000 liv

Foruden sikkerhedssystemerne til biler lægger aftalen op til, at fremtidens lastbiler og busser skal se helt anderledes ud. Fra september 2025 skal de leve op til den såkaldte ‘direct vision’-standard, der indebærer, at chaufførerne skal kunne se en betydeligt større del af vejen gennem ruderne, end tilfældet er i dag.

Håbet er, at de nye retningslinjer kan gøre de blinde vinkler mindre og derved mindske antallet af højresvingsulykker.

EU-politikerne anslår, at den samlede pakke vil kunne redde 25.000 liv, mens mindst 140.000 europæere vil kunne undgå alvorlige kvæstelser i trafikken frem mod 2038. EU har et langsigtet må om, at ingen må miste livet eller blive alvorligt kvæstet i trafikken i 2050, og den nye aftale er her et skridt på vejen.

I alt 25.643 mennesker blev dræbt i trafikken i EU i 2016 – det seneste år, EU har indsamlet og offentliggjort data om.

– Hvert år mister 25.000 deres liv på vores veje. Flertallet af ulykkerne er forårsaget af menneskelige fejl. Vi kan og må gøre noget ved dette.  Ved at gøre de nye avancerede sikkerhedsforanstaltninger obligatoriske kan vi gentage den forandring, vi så da sikkerhedsselen i sin tid blev introduceret. Mange af de nye systemer eksisterer allerede, og de ses især i luksusbiler, siger EU kommissær Elżbieta Bieńkowska i pressemeddelelsen og tilføjer:

– Nu vil vi øge sikkerhedsniveauet over hele linjen og bane vej for fremtidens forbundne og selvkørende mobilitet.

Fartbegrænser er på vej

Den avancerede fartkontrol, der skal regulere bilens hastighed efter den gældende hastighedsgrænse, har allerede fået en del mediebevågenhed. Det skyldes måske mest af alt, at den potentielt kan gøre føreren ude af stand til at køre med den hastighed, som vedkommende ønsker.

Tilbage i februar skrev det britiske medie Auto Express dog, at det til at begynde med vil blive muligt at slå systemet fra. En beslutning, man angiveligt har truffet ‘af hensyn til offentlighedens accept ved introduktionen’.

Vælger man at slå systemet fra, vil man ifølge mediet stadig få en påmindelse, der minder om nutidens selehusker – det vil sige højlydte advarselssignaler gennem højtalerne, hvis man overskrider hastighedsgrænsen.

 

 

Kilde Ekstra Bladet

Læs artiklen

Europa

Officielt: Engangsplastik forbydes i EU

Skrevet for

den

Et forbud mod blandt andet tallerkener, bestik og sugerør af engangsplastik er godt på vej efter Europa-Parlamentet onsdag stemte for.

Europa-Parlamentet har onsdag eftermiddag stemt for, at forbyde blandt andet tallerkener, bestik, sugerør og vatpinde af engangsplastik.

Det sker for at mindske forureningen af verdenshavene. Aftalen om forbuddet, der blev vedtaget med et overvældende flertal, blev allerede uformelt indgået mellem medlemslandene, EU-Kommissionen og parlamentet sidste år.

Men med det samlede parlamentets godkendelse kan forbuddet nu træde i kraft. Det ventes at blive implementeret fra 2021.

Det er ikke kun tallerkener, bestik, sugerør og vatpinde af plastik, der bliver forbudt. Også ballonholdere af plastik er omfattet af forbuddet.

Slut med sjov og ballade

I debatten inden afstemningen rokkede netop balloner ved nogle af parlamentarikernes følelser.

– Vi skal være innovative, men vi skal jo ikke tage det sjove fra folk. Det er ude af proportioner. Vi skal ikke sidde her i parlamentet og sige, at nu er det slut med sjov og ballade, lød det fra tyske Peter Liese.

Med loven har man også sat et mål om, at 90 procent af alle plastikflasker bliver indsamlet til genbrug inden 2029.

 

 

 

Kilde DR/ritzau/

Læs artiklen

Europa

Stjålet Picasso fundet i Amsterdam

Skrevet for

den

Maleriet, ‘Busto de Mujer’, var ejet af en saudisk sheik, der købte det i 1980’erne. I 1999 blev maleriet stjålet, men nu er det dukket op til overfladen igen. 

Maleriet ‘Busto de Mujer’, af den spanske kunstner Pablo Picasso, blev for tyve år siden stjålet fra en arabisk sheik. Han havde maleriet hængende på sin yatch i Antibes, Frankrig.

Den arabiske sheik udlovede dengang en dusør på 400.000 euro, men efter nogle år uden noget spor godtog Abdul Mohsen Abdulmalik fire millioner i erstatning fra sit forsikringsselskab.

Ifølge kilder har det famøse maleri nok skiftet hænder i underverdenen mindst tyve gange på de lige så mange år, men i dag har den hollandske kunstforsker Arthur Brand kunne berette således:

“Jeg er meget begejstret, vi taler om den største kunstner i det 20. århundrede, og dette var et af Picassos største værker og tillige hans yndlings. Pablo Picasso ønskede aldrig at sælge maleriet, men havde det hængende i sit hjem indtil han døde, den 8. april 1973. Nu er maleriet fundet”.

‘Busto de Mujer’ (En Kvindes Buste) er et portræt af Dora Maar, som dannede par med Picasso i 30- og 40’erne. Den spanske kunstner malede hende i 1938, hvorefter han altså beholdte maleriet indtil sin død.

En amerikansk ekspert, der allerede har analyseret maleriet på et ukendt sted i Amsterdam, har etableret dets ægthed og maleriets oprindelige ejer vil nu blive tilbudt at få det igen, hvis han tilbagebetaler de fire mio. fra forsikringsselskabet. Maleriet menes i dag, at have en værdi af 25 millioner euro.

Læs artiklen

Populær