Danmark

2000 er døde – Arne overlevede

Skrevet for

den

Endnu engang har Sundhedsstyrelsen afvist at følge hjertelægernes anbefaling om at indføre et dansk screeningsprogram, hvor man rutinemæssigt tilbyder 65-årige mænd at få scannet deres mave for udposninger på hovedpulsåren, en såkaldt aorta aneurisme.

Den danske journalist, Arne Møller, der nu er bosat i Benalmádena, overlevede i 2011 en bristet aorta takket være en hurtig indsats fra hans kæreste. Langt de fleste dør i løbet af få minutter.

”Det er fuldstændig tosset, at 300 danske mænd dør hvert år som følge af en bristet aorta. Rent statistisk er flere end 2000 døde siden den dag, jeg blev reddet,” fortæller Arne Møller.

Det er en meget simpel undersøgelse, der skal til. Det er en ultralydscanning af maven, som tager 20 minutter. Den ligner til forveksling de scanninger, der udføres på gravide, når man skal se fosterets køn. Efter scanningen kan 96 procent af alle patienter frikendes. De resterende fire procent af alle 65-årige mænd har en blodåreudposning i maven, som risikerer at briste, og hjertelægerne vurderer, at et screeningsprogram kan redde flere hundrede liv om året, når man opdager udposningerne på et tidligt stadie.

Risiko for angst
Sundhedsstyrelsen har ifølge Jyllands Posten netop meddelt, at man ikke vil anbefale et dansk screeningsprogram for udposninger på aorta – heller ikke selv om hjertelægerne under Dansk Karkirurgisk Selskab så sent som i november 2018 henvendte sig til styrelsen med nye forskningsresultater.

I Sundhedsstyrelsen fastholder vicedirektør Lars Juhl Petersen, at de videnskabelige fakta fortsat ikke er tunge nok til at indføre en landsdækkende screening.

»Vores vurdering er, at gevinsten ved screening ikke opvejer de mulige skadevirkninger. En screening vil betyde, at langt flere bliver opereret, uden at de egentlig behøver det, og et sådant indgreb er ikke ufarligt. Der kan opstå komplikationer og i værste fald – det sker heldigvis meget sjældent – kan patienten dø af operationen,« siger han og understreger, at selv om operationer for udposning på hovedpulsåren er blevet mere skånsomme med tiden, er det stadig et kompliceret indgreb.

Selv om de fysiske bagdele ved en screening vejer tungest i Sundhedsstyrelsens afgørelse, peger vicedirektøren også på, at en screening kan give psykiske bivirkninger. Nogle patienter skal gå til kontrol resten af deres liv, fordi der er opdaget en mindre udposning ved screening, og det kan medføre bekymring og angst.

”Vi har screeninger for bl.a. kræft, og det deltager vi jo alle samme i netop for at eliminere risikoen for at dø af kræft. Får man konstateret kræft, så bliver man naturligvis bekymret og angst, men man bliver opereret, og langt de fleste overlever. Ved at undlade en screening for udposninger på aorta så er man sikker på, at patienten dør. Jeg overlevede, jeg skal gå kontrol en gang om året resten af livet, men jeg foretrækker at nyde livet fremfor at være en af de 2.000, der er døde,” siger Arne Møller.

Ingen patienter døde
»Det er mig uforståeligt, at Sundhedsstyrelsen bliver ved med at mene, at man her er klogere end de faglige eksperter på området. Danskere dør unødvendigt. Der foreligger de klareste og bedste resultater for screeningen – bedre end nogen af kræftscreeningerne. Screening for udposninger på hovedpulsåren i maven redder med sikkerhed liv. Og der er ingen falsk positive, ligesom screeningsundersøgelsen er billig og ufarlig,« siger Henrik Sillesen til Jyllands Posten og fortsætter:

»Men med de nye og skånsomme operationsteknikker, som stort set alle hospitaler bruger i dag, er operationsdødeligheden nærmest elimineret. Vi skærer kun sjældent patienterne op i dag, men fjerner udposningen ved at føre en såkaldt stent op omkring den via lysken,« siger han og henviser til, at lægerne på Rigshospitalet i fjor udførte 150 stentoperationer, og ingen patienter døde.

I Sundhedsstyrelsen fastholder vicedirektør Lars Juhl Petersen, at de videnskabelige fakta fortsat ikke er tunge nok til at indføre en landsdækkende screening.

Louise har en BA i Erhverssprog Engelsk/Spansk med speciale i International Marketing og har arbejdet med salg & marketing, events og administration.

Danmark

Ny legoklods skal hjælpe blinde

Skrevet for

den

En ny type legoklodser, der skal gøre det lettere for blinde eller synshandicappede at lære blindeskrift, blev onsdag offentliggjort i Paris.

Blinde eller svagtseende skal også have mulighed for at lege med legoklodser, og de skal samtidig have mulighed for at lære blindskrift gennem leg. Det mener de i hvert fald hos Lego, som derfor har udviklet et koncept med navnet Lego Braile Bricks, som onsdag blev offentliggjort i Paris.

De nye Lego Braile Bricks bliver støbt med samme antal knopper, som bruges til tal og bogstaver i blindskriftalfabetet, mens de stadig kan bygges sammen med de velkendte legoklodser. På den måde kan blive eller svagtseende børn gennem leg lære blindskriftalfabetet.

– Med de tusindvis af lydbøger og computerprogrammer, der nu er tilgængelige, lærer færre børn at læse blindeskrift. Dette er særlig kritisk, når vi ved, at blindskriftsbrugere ofte er mere selvstændige, har et højere uddannelsesniveau og bedre beskæftigelsesmuligheder. Vi er overbeviste om, at Lego Braille Bricks kan bidrage til at øge interessen for at lære blindskrift, så vi er begejstrede for, at Lego Fonden gør det muligt at videreudvikle dette koncept og bringe det til børn rundt om i verden, siger Philippe Chazal, som repræsenterer Den Europæiske Blinde Union, via en pressemeddelelse.

Produktet bliver for tiden testet på dansk, norsk, engelsk og portugisisk, mens det senere på året vil blive testet på flere sprog. Lego forventer, at produktet vil blive endeligt lanceret i løbet af 2020, hvor det vil blive tilgængeligt på udvalgte steder.

– Blinde og synshandicappede børn har drømme og ambitioner for deres fremtid ligesom seende børn. De har de samme ønsker og behov for at udforske verden og socialisere sig gennem leg, men møder ofte ufrivillig isolation som følge af udelukkelse fra aktiviteter, siger John Goodwin, der er administrerende direktør i Lego Fonden, om baggrunden for at engagere sig i projektet.

Den Lego-medarbejder, der har fungeret som intern konsulent på projektet, lider selv af en øjenlidelse, der gør ham gradvist blind skriver JydskeVestkysten.

Læs artiklen

Danmark

Gir chokolade-køer cacaomælk ?

Skrevet for

den

Brød, kage, slik og chokolade er en del af de rest- og spildprodukter, som kvægavlere kan bruge i fodertrugene. Landmand Hans Peter Hansen har i over ti år fodret køerne med chokolade, i stedet for at bruge kunstigt fedt.

Skumbananer, skildpadder og guldbarrer har været en fast del af landmandens 300 Holstein-malkekvægs kost siden 2006. Hver dag bliver der på Mosegaarden nær Vejen blandet 20 ton foder, og det kræver, at der jævnligt bliver kørt mange ton chokolade til gården, skriver Landbrugsavisen.

Chokoladen bliver samme med roe-affald fra sukkerproduktion (HP-pulp), rapskager og soja blandet i en miksevogn og givet til dyrene.

“Når vi fodrer med chokolade, så kan vi levere Cocio”, siger Hans Peter Hansen og griner. Men der er også andre og bedre argumenter for, hvorfor landmanden fodrer med chokolade: “Det skal jo bruges. Når folk vil have øl eller chokolade eller sukker, så giver det noget affald eller rester i processen. Det er en måde at bruge landbruget til at rydde lidt op og tænke klimavenligt. Og så håber vi, det er konkurrencedygtig i pris”, siger landmanden, der tidligere også har fodret med mask, et bi-produkt fra ølproduktionen.

“Jeg tror ikke landbruget er de værste syndere i forhold til klima, men jeg vil gerne rydde lidt op”, siger Hans Peter Hansen, til Landbrugsavisen.’

Men der er også andre gavnlige effekter af at fodre med bi- eller restprodukter:

“Fordelen er eksempelvis, at foderprisen kan bringes ned, fordi det er billigere råvarer”, siger Lisbeth Shooter, der er rådgiver ved Seges afdeling for husdyrinnovation. Hun fortsætter: “Men der er også noget smagsmæssigt i det søde, som eksempelvis smågrise gerne vil have. Det kan få dem til at ville spise bedre”, siger hun.

Chokoladen har et højt indhold af fedt, og kan derfor erstatte noget af det kunstige fedt, som landmanden ellers ville skulle tilsætte foderblandingen. Sammen med de andre restprodukter man kan bruge til foder, er det en måde at tænke bæredygtighed ind i produktionen.

Chokoladen, udgør omkring to procent af den samlede foderblanding – 300 gram ud af de 50 kilo som Hans Peters køer æder hver dag.

Og det er netop opblandingen, der er vigtig at være opmærksom på, fortæller Lisbeth Shooter,
“Landmænd producerer foder under et regelsæt af både hygiejnemæssige og indholdsmæssige krav. Slik, chokolade og de søde restprodukter indgår som en del af det totale næringsindhold i den færdige foderblanding”, siger Lisbeth Shooter, der ikke har tal for, hvor mange landmænd, der selv blander deres foder, eller hvor mange, der fodre med bi- eller restprodukter.

Og derfor må man heller ikke frygte, at chokoladen giver tykke bøffer og eller menneske-maver.
“Der er overhovedet ingen sundhedsskadelige effekter, fordi det netop bliver optimeret ind i foderet”, siger Lisbeth Shooter, til Landbrugsavisen.

Læs artiklen

Danmark

Tre danske børn dræbt i terrorangreb

Skrevet for

den

Den danske milliardær Anders Holch Povlsen mistede søndag tre af sine fire børn under et terrorangreb på et hotel i Sri Lanka.

Tre af Bestseller-milliardæren, Anders Holch Povlsens, fire børn er blandt de mange udenlandske dødsofre for tilsyneladende koordinerede bombeangreb i Sri Lanka.

Det bekræfter Jesper Stubkier, Communication Manager hos Bestseller A/S, i en mail over for B.T. og Ekstra Bladet.
“Vi beder jer respektere privatlivets fred, og vi har derfor ingen yderligere kommentarer,” lyder det i e-mailen fra Jesper Stubkier.

Den 46-årige Anders Holch Povlsen er af Bloomberg kåret til at være Danmarks rigeste mand med en formue på 41,6 milliarder kroner. Han bor til daglig på godset Constantinsborg i nærheden af Aarhus. Han arvede som 28-årig tøjvirksomheden Bestseller, som hans forældre, Merete og Troels Holch Povlsen, grundlagde i 1975 og er i dag eneejer af firmaet. Bestseller står bag mærker som Vero Moda, Only og Jack&Jones. Derudover ejer Anders Holch Povlsen store dele af virksomheder som nemlig.com, designfirmaet Hay, Normal, Zalando, Stylepit og Asos.

I alt ramt mindst seks kraftige bomber søndag i tre kirker og i tre femstjernede hoteller i Sri Lanka. Det blev fulgt op af yderligere to eksplosioner.

Herunder et overblik over angrebene, som har dræbt mindst 290 mennesker – heraf tre danskere og mange andre udlændinge – og såret omkring 500 mennesker:

* De tre ramte kirker er St. Sebastian’s i Katuwapitiya, der ligger nord for hovedstaden Colombo, St. Anthony’s Kirke i Kochcikade, Colombo, og en kirke i Batticaloa på Sri Lankas østkyst.
* De tre ramte hoteller er Shangri-La Colombo, Kingsbury Hotel og Cinnamon Grand Colombo.
* Ifølge direktøren for National Hospital i Colombo og nyhedsmedier er der også er dødsofre fra blandt andet Storbritannien, Holland, Indien, Tyrkiet, Kina, Marokko, Pakistan, USA, Japan, Bangladesh og Portugal.

Læs artiklen

Danmark

DMI: Danmark får solrig sommer

Skrevet for

den

Solhungrende danskere kan glæde sig til en sommer der efter alt at dømme bliver tør, solrig og pænt, oplyser DMI i en ny langtidsprognose.

»Der er ikke nødvendigvis udsigt til en gentagelse af 2018’s vedvarende tørke og uendelig mange sommerdage, men meget tyder på, at sommeren kommer solrigt og relativt tørt fra start,« siger langtidsmeteorolog ved DMI Mette Tilgaard Zhang, til B.T..

I midten af maj skulle et højtryk dukke op i nærheden af Danmark og dermed give plads til det solrige vejr. I juni og juli, er der ifølge meteorologens vurdering også ‘god plads til solen’ samt muligheder for sommerdage med temperaturer over 25 grader.

Læs artiklen

Danmark

Får 16 mio. til film om Shellhuset

Skrevet for

den

Ole Bornedal får millionstøtte til film om Anden Verdenskrig. Det skriver filmsitet filmz.dk.

Sammen med produktionsselskabet Miso Film har Bordedal fået tildelt 16 millioner kroner af Det Danske Filminstitut til produktionen af filmen »Skyggen i mit øje«.

Filmen centrerer sig om begivenhederne ved Shellhus-bombardementet i 1945, der er en af de største danske begivenheder under verdenskrigen.

Her blev Gestapos danske hovedkvarter, Shellhuset, i København angrebet af Royal Air Force.

Det er dog langt fra sikkert, at filmen bliver produceret. »Skyggen i mit øje« har et samlet budget på 60 millioner kroner. Det betyder, at der skal findes 44 millioner kroner yderligere, fortæller Miso Filmproducent Mikael Olsen til filmz.dk. Lykkes det, så vil manuskriptet fra Ole Bornedal være klar, skriver filmsitet.

Læs artiklen

Danmark

Anders Langballe er i bedring

Skrevet for

den

Tv2’s politiske redaktør Anders Langballe blev i november ramt af en blodprop i hjernen. Nu fortæller han, at han er i bedring:

”Jeg er heldigvis på vej tilbage. Nu kan jeg læse og efterhånden tale og forstå igen. Det er jeg inderligt taknemmelig for”, oplyser den politiske redaktør på sin lukkede Facebook-profil, som B.T. har fået lov at citere fra.

42-årige Anders Langballe er journalist og kommentator på TV 2 og TV 2 News, skriver videre:

”Den kommende tid vil stå på genoptræning af min hjerne, mens jeg snart igen så småt kan begynde at arbejde. Det glæder jeg mig meget til! Men mest glæder jeg mig til foråret og til livet med min fantastiske og ukuelige familie”.

Læs artiklen

Populær