- Costa Posten

Billede af forskellige typer prævention
Der findes flere forskellige præventionsmetoder. Disse adskiller sig fra hinanden med hensyn til sikkerhed, brugervenlighed, beskyttelse mod sygdomme og bivirkninger. Følgende er en kort introduktion:

Fakta

  • Der findes flere forskellige præventionsmetoder
  • Disse adskiller sig fra hinanden med hensyn til sikkerhed, brugervenlighed, beskyttelse mod sygdomme og bivirkninger
  • Der gives en kort introduktion til både ikke-hormonelle og hormonelle præventionsmidler

 

Ikke-hormonelle præventionsmidler “Naturmetoderne”

  • Naturmetoderne omfatter afbrudt samleje og brugen af såkaldte “sikre perioder”
  • Disse metoder beskytter ikke mod kønssygdomme og effektiviteten er lav. De er derfor bedst egnet til velinformerede par, som kan acceptere en uventet graviditet, og hvor kvinden har en regelmæssig cyklus og ved, hvornår der er ægløsning
  • Ved hjælp af ægløsnings-stiks (købes på apoteket) kan man ved en urinprøve fastslå, hvornår der er ægløsning
  • De første 6 måneder efter en fødsel er en relativt sikker periode, men forudsætter fuld amning. Dvs. at barnet kun ernæres med mors mælk, og at der endnu ikke er kommet menstruation. Hvis et af disse punkter ikke er opfyldt, formindskes sikkerheden betydeligt

Spiral

  • Spiral lægges ind i livmoderhulen. Graviditet forebygges ved, at spiralen forstyrrer sædcellernes bevægelighed og forhindrer et eventuelt befrugtet æg i at sætte sig fast til livmodervæggen
  • Spiral er en sikker prævention og bruges i stigende grad
  • Det findes to typer spiral – kobberspiral og hormonspiral (sidstnævnte er en blanding af spiral og hormonbehandling). Ulempen ved kobberspiralen er, at den ofte giver kraftigere menstruationsblødninger og i nogle tilfælde flere menstruationssmerter. Ved brug af hormonspiral vil blødningen i de fleste tilfælde blive mindre end normalt. Blødningen kan også helt udeblive i lange perioder. Hormonspiral er sandsynligvis det mest sikre præventionsmiddel
  • Spiral beskytter ikke mod graviditet udenfor livmoderhulen. Den beskytter heller ikke mod overførsel af kønssygdomme. Der er øget risiko for underlivsbetændelse
  • Kobberspiral er velegnet som fortrydelsesprævention, når den indsættes inden for 7 dage efter ubeskyttet samleje

Barrieremetoder

  • Barrieremetoderne er kondom til mænd og pessar til kvinder. Kondomet er det eneste præventionsmiddel, som beskytter mod kønssygdomme. Kondom bør derfor benyttes af alle, som har samleje med personer, hvor muligheden for smitte er til stede
  • Pessaret placeres som et skjold foran livmoderhalsen og hindrer sædceller i at komme ind i livmoderhulen. Det skal sættes op før samleje og blive der i 6 timer efter samleje. Ingen væsentlige bivirkninger, men kan være lidt omstændigt at bruge
  • Barrieremetodernes sikkerhed afhænger i høj grad af korrekt anvendelse. Brugt rigtigt regnes metoderne som gode præventionsmetoder, som er fri for bivirkninger
  • Sæddræbende creme øger sikkerheden ved kondom eller pessarbrug, mens sæddræbende creme alene ikke er tilstrækkelig prævention

Hormonelle præventionsmetoder

Fælles for de hormonelle metoder er, at de ikke beskytter mod kønssygdomme. De bør derfor kun benyttes som det eneste middel, hvis kvinden lever i et fast forhold. I andre tilfælde anbefales samtidigt brug af kondom

P-piller

  • P-piller er piller, som indeholder hormonerne østrogen og gestagen/progesteron. Disse hormoner forekommer normalt i kvindens krop og er afgørende for ægløsning og graviditet
  • P-pillen forhindrer ægløsning. Opbygningen af livmoderslimhinden og slimet i livmoderhalsen påvirkes også. Totalt set giver dette god beskyttelse mod graviditet
  • P-piller kan i enkelte tilfælde give bivirkninger og valg af p-pille bør diskuteres med lægen. Faren for blodprop er afhængig af typen af hormonel prævention og 2.generations p-piller har laveste risiko
  • P-piller mindsker menstruationssmerter og blødningsmængde og medfører efterhånden helt regelmæssige blødninger
  • Kvinder over 35 år, som ryger, anbefales ikke at bruge p-piller på grund af øget risiko for blodprop, med mindre der er andre gode grunde til det. Dette gælder også kvinder i alle aldre, som har haft en blodprop eller som er arvelig belastet med hensyn til risiko for blodpropper
  • P-piller anvendes også til behandling af nogle gynækologiske sygdomme som PCOS og endometriose

Vaginalring

  • En vaginalring indeholder de samme hormoner som p-piller og er lige så effektiv som præventionsmiddel. Fordi hormonerne tilføres skeden direkte, kan man bruge mindre hormonmængder. Af den grund bliver der også færre bivirkninger. Fraset en 6 gange forøget risiko for blodprop
  • Ringen sættes ind én gang om måneden af kvinden selv
  • Den første vaginalring opsættes i skeden mellem 1. og 5. dag i menstruationscyklus og forbliver på plads i 3 sammenhængende uger
  • Efter 1 uges ringfri pause, hvor der indtræder en menstruationslignende blødning, opsættes en ny ring i skeden
  • Der bør bruges dobbelt prævention med en barrieremetode de første 7 dage efter opsætning af den første ring
  • Ringen er aktiv, uanset hvor den placeres i skeden. Det kræver ingen specielle færdigheder at sætte ringen ind
  • Hvis ringen falder ud, skal den rengøres og sættes ind igen så hurtigt som muligt
  • Har ringen været udenfor skeden i mere end tre timer, skal der anvendes en supplerende barrieremetode de næste syv dage

Præventionsplaster

  • Præventionsplaster (P-plaster) er i princippet det samme som p-piller, men hormonerne tilføres kroppen gennem huden. Plasteret indeholder østrogen + gestagen. Hormonerne forhindrer ægløsningen, gør slimen mindre gennemtrængelig for sædceller og livmoderslimhinden mindre modtagelig for et befrugtet æg
  • Hver cyklus går over 4 uger. Plasteret sættes på huden en fast dag hver uge i 3 uger på dag 1, dag 8 og dag 15. Den fjerde uge bruges ikke plaster. I denne uge vil der komme en lille menstruation
  • Virkninger og bivirkninger er som ved p-piller, dog er risikoen for blodpropper fordoblet i forhold til p-pille brugere
  • Plasteret er noget dyrere i brug sammenlignet med piller

Minipiller

  • Minipiller er piller, som kun indeholder hormonet gestagen/progesteron og ikke østrogen. Hormonerne påvirker livmoderslimhinden og slimet i livmoderhalsen, så sædceller ikke trænger op til livmoderhulen. Efter noget tids brug vil ægløsningen ofte mindskes
  • Kvinder, som bruger minipiller, vil ofte opleve uregelmæssige blødninger, men præparatet giver sjældent alvorlige bivirkninger
  • Minipiller medfører ikke øget risiko for blodprop. De kan derfor være et godt alternativ til p-piller til kvinder som ryger, er over 35 år eller som ammer
  • Minipiller skal tages på samme tidspunkt hver dag for at være effektive

P- sprøjte

  • P-sprøjten indeholder samme type hormon som minipiller og virker som minipillerne, men fører oftere til ophør af ægløsning end minipiller
  • P- sprøjten gives hver tredje måned og kræver, at kvinden går til lægen for at få sprøjten
  • Den medfører ofte at menstruationen ophører efter en startperiode med uregelmæssige blødninger. Det kan tage op til 8- 10 måneder, i nogle tilfælde endda længere tid, før befrugtningsevnen genvindes. Af denne grund bruges p-sprøjten i stadig mindre grad
  • Ved længere tids anvendelse er der risiko for øget knogletab

P-stav

  • Dette er også et præventionsmiddel, som indeholder samme type hormon som minipiller (gestagen). Hormonet er støbt ind i en 4 cm lang plaststav, som lægges ind under huden (implanteres). Der frigives dagligt en lille mængde hormon. Varigheden er 3 år
  • P-staven virker ved at hæmme ægløsning og ved at gøre slimet i livmoderhalsen mindre gennemtrængeligt for sædceller. Det er et meget sikkert præventionsmiddel
  • Som for de øvrige minipille-præparater medfører p-staven relativt hyppigt blødningsforstyrrelser
  • P-staven skal sættes ind og fjernes ved lokalbedøvelse, kræver lægekonsultation

Fortrydelsespillen

  • Fortrydelsespillen er en nødløsning, som kan benyttes efter et enkelt ubeskyttet samleje. Fortrydelsespillen indeholder et gestagent hormon
  • Den skal tages hurtigst muligt og inden 72 timer efter samleje, men kan have effekt op til 120 timer efter samleje
  • Man regner med, at denne metode mere end halverer risikoen for at blive gravid