Sebastián Muñoz flirtede med 60’er på PGA Tour

Sebastián Muñoz flirtede med 60’er på PGA Tour

 

Et putt på 18. hul blev misset med meget, meget lidt for Sebastián Muñoz. Det kunne have sikret ham en åbningsrunde i 60 slag ved The Greenbrier Classic.

 

Den 24-årige colombianer havde dog ingen grund til skuffelse, for han spillede sig til toppen med fire birdie på stribe fra 14. – 17. og med en runde i 61 slag er han to slag foran Davis Love III på andenpladsen, og der er tre slag til en sekstet på tredjepladsen med Ben Martin, David Lingmerth, Graham DeLaet, Xander Schauffele, Nick Taylor og Danny Lee.

Sebastián Muñoz er et nyt navn på PGA Tour. Han kvalificerede sig via Web.com Tour til denne sæson. Han er dog langt ned på listen, så stærke resultater er meget velkomne.

-Jeg ved, jeg er på en hård plads, og jeg prøver bare at få det bedste ud af det. Jeg prøver ikke at tænke for meget over hvordan heldige eller dårlige ting går. Jeg har en chance for at spille, og derfor er jeg har, sagde Sebastián Muñoz i mediecentret efter sin runde.

 

 

 

 

 

 

Kilde Golf.dk